Sådan gik det til.  

Min søster og svoger har gennem mange år haft berner sennen og deres passion og kærlighed for racen er vokset med tiden og er blevet til Kennel Lady Xiera, så det er derigennem jeg først stiftede bekendtskab med racen og blev smask forelsket i disse skønne, smukke, godmodige og helt igennenm dejlige bamser. Jeg har ofte passet deres hunde og været med til både træning og udstillinger hvor jeg ofte er blevet mødt med spørgsmålet: "Hvornår skal du så have berner?" Og så en dag kunne jeg så endelig svare på spørgsmålet:-) Jeg skulle have min første berner når jeg flyttede i hus og den skulle være efter min søsters milde, smukke og evigglade Lady(Maglod-Falvi Never Let Me Down)og faderen skulle være, Janne og Karstens, smukke og dejlige Magnus (Tertzo´s Xukayo)

Den 11.marts 2008 ringede min søster at fødslen snart gik i gang, så jeg hoppede i bilen, for jeg havde fået lov at være med til det store øjeblik, Gud hvor var der langt til Grindsted den dag! Fødslen endte med kejsersnit, men hvor var det bare kæmpe stort at stå der med de bitte små blypper og gnide varme og liv ind i deres små kroppe og vide, at en af dem skulle blive min lille prinsesse! Der kom 7 dejlige hvalpe, 3 tæver og 4 hanner. De næste dage gik med at sidde ved hvalpekassen og falde i svime over disse små fantastiske skabninger. Det var nogle hårde dage og nætter at våge over dem og massere patter og skifte ble(underlag i hvalpekassen), men det var ved gud det hele værd og meget mere til!

Den 1. maj overtog vi vores hus og så var det bare med at få gjort klar, malet og pakket ud så alt var helt perfekt til at lille Vera kunne flytte ind. Endelig kom dagen i maj, hvor Vera fløj fra hvalpekassen og rykkede ind hos os i Ildved.

Dette er blevet starten på et fantastisk og oplevelsesrigt venskab samt betingelsesløst kærlighedsforhold til Vera Vupti og vi kan allerede sige nu, at Vera bestemt ikke bliver den sidste berner, som slår sine folder og sætter sine poteaftryk i vores hjem og hjerter:-)

Tilbage