![]()
![]()
Nyheder
Her vil i kunne følge med i hvad der sker i Vera's liv.
|
17.04.11
Vera er blevet storesøster til en lille evig lækker og dejlig pige :-) Vores lille Silje kom til verden den 27.marts og hende og Vera skal nok få mange gode stunder sammen i fremtiden. Vera er super glad for hende, men savner nu alene tid med sin moar;-) Men hun er så forsigtig ved hende og græder hun, ja så kommer Vera og trøster i form af at slikke hende i håret.
Senere..... Så er Vera rigtig blevet fejret af Jamie:-) Vi har været på den skønneste skovtur oppe i Veras yndlingsskov og de fik rigtig snust og stormet rundt deroppe. Vera fandt det dejligste vandhul hun kunne soppe i, men Jamie er bestemt ikke til vand og våde poter, så han gik en stor bue udenom!:-) Faktisk er Jamie den eneste hund jeg kender, med hvide poter, der kan gå en tur i en mudret skov uden at få så meget som et eneste hår på poterne beskidte....men det kan han utroligt nok:-) Da vi havde gået i skoven en times tid, kørte vi hjem og fik lagkage, eller dvs. hundene fik lagkage og Vera fik gaver:-) Hun fik det dejligste store kødben samt et nyt tøjdyr! Uha hun følte sig som verdens heldigste hund og kom da også til at give Jamie et knur med på vejen, da han ville se det der lækre kødben lidt an. Men det var som om hun selv blev lidt forskrækket over det for bagefter var der intet. Nu er Jamie kørt hjem og Vera er træt og sover veltilfreds på gulvet ved mine fødder, hun har haft en super fantastisk dag er jeg sikker på. Her er lige lidt billeder fra dagen.
11.03.11
01.03.11
Idag er jo officielt den første forårsdag, så selvfølgelig skulle Vera og jeg en tur i skoven. Og ja helt uden skitøj!! Det var herligt ikke at være begrænset af alt det tøj man efterhånden har været nødsaget til at have på her i vinterens løb. Men må nu indrømme det var lidt koldt for måsen hehe. Jeg havde ikke lige taget højde for at sneen jo selvfølgelig ikke var smeltet inde i skoven, så vi traskede rundt i ca.10 cm sne og sådan noget gør jo, at der er lidt ekstra koldt. Og ja oveni det kunne jeg ikke slå måsen i sædet henne ved vores pause stub og det passede ikke helt Vera til trods for hun bestemt ikke blev snydt for at søge guffer i sneen. Det var en herlig herlig tur vi havde og vi nød det begge i fulde drag, hvem der nød det mest ved jeg ikke, men herligt det var det!!
25.02.11 Ja så er tiden gået igen:-) Her sker ikke det helt vilde, altså ikke noget der er værd at skrive om i længden:-) Vi går vores daglige ture på markerne nu der er sne og frost igen så det er dejligt. Igår var vi da afsted i 50 min! Det er store sager efterhånden som maven vokser og sætter en stopper for min ilttilførsel;-) Jeg nyder mine ture med Vera ekstra efterhånden, da det jo nok ikke bliver markture og skovture hvor hun kan løbe løs der bliver flest af nu hun bliver storesøster. Tror det er lidt svært med barnevogn at komme rundt i kuperet terræn ;-) Så det bliver nydt i fulde drag. Har dog fået den ide, at jeg evt. kan komme Silje i en bæresele på maven og så afsted i skoven det gik med os alle tre:-) Så det er helt sikkert noget der skal prøves af:-) Vera fik et nyt stykke hjerne legetøj til jul og det har jeg endelig fået taget mig sammen til at prøve af med hende. Ja det så faktisk ret så indviklet ud også for mig at fylde guffer i, men det gik med tungen lige i munden og et billede placeret foran haha. Den var lidt svær synes Vera, men hun fangede den dælme lynhurtigt som altid! Vi legede med de forskellige ting i lidt over en halv time og til sidst bad hun selv om at få fred og komme ud. Faktisk var hun så træt at hun slet ikke opdagede, at jeg havde gemt en masse guf rundt i stuen til hende da hun kom ind:-D Vil prøve at se om vi evt kan filme hun arbejder med sit legetøj og lægge det ind her på siden. Men lover intet er ikke ligefrem et teknisk geni;-) Ellers går det hele så super godt med Vera for tiden. Hun har jo altid været en meget kærlig og kontaktsøgende dame og ja det er ikke blevet mindre her den sidste uges tid. Faktisk har hun det bedst hvis jeg er inden for rækkevidde og der er ikke nogen der må røre ved mig! Oveni det er hun ekstrem træt for hun har slet ikke tid til at hvile sig da hun hele tiden er på dupperne ved hver enkelt lyd da hun jo skal passe så godt på mig, så det hører ikke sjældenhederne til her mere, at jeg får hjertestop et par gange eller tre om dagen når hun pludselig farer op og gør helt nede fra maven haha. Ja hun er blevet en farlig vagthund er hun høhø. En farlig, men super sød og kærlig en af slagsen som bare er så højt elsket og værdsat her i huset, at det slet ikke er til at forstå man kan elske så højt!
10.02.11 Igen idag måtte Vera og jeg altså bare op i den lille skov igen. Vores total yndlings gåtur:-) Og sørme om jeg ikke huskede kameraet jo jo, men da vejret idag ikke viste sig fra sin mest kamera venlige side så er kvaliteten så som så. Men her er de så.
09.02.11 I formiddags hørte jeg en meget velkendt lyd. Nemlig lyden af skoven, der kaldte på Vera og jeg:) så vi måtte helt sikkert afsted og sikke et pragtfuldt vejr det var! Vera synger sin "Juhu vi skal i skoven, jeg kan ikke vente" sang hele vejen så det tegner jo godt:) Da vi kommer op i skoven kan jeg se, at det ikke kun har været vores tag stormen var hård ved, men også skoven har fået ar på sjælen. Ud over stien ligger kæmpe træer væltet på kryds og tværs og jeg når da lige at tænke om vi overhovedet kan komme rundt i vores elskede lille skov. Men det skal prøves og nå ja Vera er også med til, at jeg tager chancen, for hun synger stadig sin juhu sang:)) Hun var fuld af fryd og syntes bare livet var herligt, mens hun kravlede under og hoppede over hist og pist for at komme frem og ja det hele var med musik på for hun kunne slet ikke tie stille :-) Det var nok værre med mig, er SIKKER på det ikke så så yndefuldt ud når jeg prøvede kræfter med de store stammer. En ting var ihvert fald sikkert- under kom jeg IKKE! Så jeg måtte over i bedste Hvalen Hvalborg stil:) Vera kunne nu ikke forstå, at det kunne tage så laaaaaang tid haha. Vi havde det hele for os selv og nød det i fulde drag. Det er længe siden jeg har set Vera så fuld af glad og hun sad længe og puttede ved mig på vores pause træstamme. Iiiiihhhh så hyggeligt!!!!!!!!!!! Livet er fantastisk når man elsker en berner og en berner elsker en:)
06.02.11 Vi har haft en super dejlig og travl dag. Vi sov længe, ja faktisk var det Vera og Lars der lå og gassede den til langt op af formiddagen, men de hyggede sig så skidt pyt med det:-) Da Vera langt om længe fik gang i kludene, fandt jeg hendes kuffert frem med alle hendes børster i. Og ja da hun var lille elskede hun at blive børstet og klippet og nusset, men nu lusker hun af og kommer først frem af sit skjul når jeg hæver stemmen og lyder meget bestemt:-) Det er egentlig noget pjat for det ender jo med hun ligger og nyder det hele i fulde drag:-) Men nå der skal lige prøves af hi. Efter en god gang børstning skulle hun i bad....og ja det er da lige den værste ting man kan sige til Vera haha, men det gik og hun blev sørme også blowet så fin. Da jeg var færdig med projekt berner bad var jeg også helt smadret i ryg og mave og ja hele kroppen. Så efter rengøring og lidt afslapning, måtte vi på den igen og afsted det gik op i den lille skov. Veras total yndlings gåtur. Havde lavet en aftale med Vera om IKKE at rulle sig i noget deroppe;-) Det var blevet lidt sent så det endte med at blive mørkt inden vi var henne ved bilen igen. Men det var en super dejlig tur ganske som det plejer og Vera var i sit es og fuld af glad:-) Nu slapper hun af og nyder livet som verdens smukkeste og reneste bamse:-)
04.02.11 Tjuhej hvor jeg får opdateret for tiden ;-) Idag har energien hos mig været på minus, desværre ikke hos Vera som bestemt syntes vi skulle i skoven igen. Men jeg måtte desværre skuffe hende efter utallige hvil. Men jeg fik da rodet bod på det ved at lave et kæmpe leverpostejssøg ude i haven til hende. Hun hylede af fryd allerede da jeg fandt leverpostejen frem. Da jeg gik ud for at tage mine støvler på begyndte hun at græde højlydt hun kunne bare slet ikke vente:-) Hun søgte oppe og nede ude og inde mellem grene, potter og krukker i over 30 min så nu håber jeg på der kan falde lidt ro over hende:-) Det er nu en genial leg:-) Nu er hun hoppet i sofaen og ligger i bedste prinsesse stilling med forpoter over kors:-) Ville have taget nogle billeder af vores søg, men desværre var der ikke mere batteri på- typisk så dem må i tænke jer til. Her er i stedet et af vores hankat som bare er helt tosset med kasser uanset hvor store og små de er;-)
03.02.11 Juhuuu Vera og jeg endte med at komme en herlig tur i skoven idag. Vera stormede afsted på stien, frem og tilbage og skulle have hver enkelt overskrift fra avisen med. Indimellem syntes hun vidst jeg vraltede lidt for langsomt afsted, for så stoppede hun op, rejste ører og så efter mig mellem træerne inden hun igen begravede sig i læsestoffet:) Da vi kom til den vanlige træstamme måtte hun vendte lidt længere på mig end hun plejer, men jeg er bare ved at være så stor og tung jeg snart ikke kan få luft i alt det tøj som årstiden kræver hi. Da jeg endelig ankom smed jeg hendes guffer og hun søgte efter dem med velbehag og da hun var færdig kom hun glad og veltilpas hen mellem mine ben og slappede af. Mens vi bare sad der og nød det hele, kom Mille, en sort lab med sin mor, og jeg fik fat i Vera inden hun opdagede hende. Normalt kan de to tøser nu godt enes, men Vera passer så ekstremt meget på mig for tiden at jeg ikke tager nogle chancer. Tror dog stadig ikke hun nogensinde kunne finde på at gøre en anden hund noget, men Mille er meget forsigtig så der skal ikke meget til før hun vil blive utryg, så de hilste ikke på hinanden idag. Og Vera skældte ud, mens de gik forbi. Men igen tror det er en blanding af skæld ud og ih jeg vil så gerne lege kommunikation. Men for en sikkerhedsskyld beholdt jeg Vera i snor et stykke tid så jeg var sikker på de var kommet godt væk fra os. Da jeg slap hende smuttede hun som skudt ud af en kanon i den retning som de var gået og jeg nåede lige at tænke åh nej! Men jeg kaldte bare stille og rolig på Vera og BANG så slog hun bremsen i og kom glad hen til mig! Jeg var målløs! Så jeg skyndte mig at lave en masse sjov og ballade ud af, at hun var så god og gav jackpot. Vera strålede af fryd og stolthed:-) Senere gjorde hun det skam igen. der kom tre rådyr pilende gennem skoven og Vera var vaks ved havelågen, men jeg havde hende i snor, da vi var kommet til et meget ildelugtende sted i skoven som Vera jo selvfølgelig bare EEEEELLLLSSSKER! Da jeg slap hende sprang hun afsted som en gazelle efter de stakkels rådyr, men så snart mor sagde: Vera bliv her! Slog hun bremsen i og gik den fineste plads:-) Åh så stolt og glad man bliver:-)
02.02.11 Endnu en uge er gået og selvom tiden efterhånden iler afsted, ja så iler jeg bestemt ikke med ;-) Vi er begyndt at bruge mere tid på næse og hjerne gymnastik til Vera for tiden, da min energi bare er lig med 0. Og ja faktisk så synes hun nu det er herre fedt:-) Igår legede vi "find pølsen" inde i stuen og da det er et stykke tid siden sidst så brugte hun godt med tid og energi på at finde de sølle 3 cocktailpølser. Ja hun må jo ikke få så meget af den slags så de blir skåret ud i mikro str. så der er lidt at finde. Men Vera er nu også ligeglad med hvor store stykkerne er, bare de er der:-) Faktisk var hun dog lidt fornærmet over jeg ikke havde smurt leverpostej på vægge og paneler kunne man se på den måde næsen kørte op og ned haha. Idag har hun så været på en herlig tur med sin far da han kom hjem fra job. Det er endnu en oplevelse der er anderledes end når det er mig der går med hende, for det er mørkt når hende og Lars er på tur og det synes hun er kæmpe hyggeligt. Plus hun får lov at løbe uden snor ned af vejen hmm ;-) Har dog planer om at hende og jeg skal i skoven imorgen så håber energien er der til for savner det nu godt nok:-)
28.01.11 Ja så er tiden igen løbet alt for hurtigt og hjemmesiden er ikke blevet opdateret sorry. Jeg synes det er ved at være svært at komme med nyheder der rent faktisk er noget ved;-) Vi kom godt ind i det nye år og Vera tog bare det der med krudt og brag i stiv pote hun kunne ikke være mere ligeglad! Hun fik da også udvidet sin horisont nytårs aften. Hun fik hilst på en gravhund ved navn Lukas. Vera har vidst aldrig set sådan en sjov pølsehund før og var meget ineresseret i ham. Og ja man må sige Lukas var også kæmpe glad for Vera...især hendes lækre mås;-) Det er ikke længere hver dag vi kommer på tur pga. min voksende tunge mave, kan bare ikke holde til de ture mere og slet ikke når Vera skal gå i snor. Men lidt mark ture er det da blevet til og et par ture i skoven. Overvejer kraftigt om jeg skal starte hende op i water walkeren igen om ikke andet så for, at hun får motion og brændt lidt krudt af. Selvom Vera jo GERNE vil på sine ture, ja så tager hun det nu meget pænt, at det "bare" er på marken og at det ikke er hver dag. Men jeg tror nu lige vi snupper en mark tur i dag jeg savner jo da også at komme ud i den friske luft og bare hygge og nyde naturen og livet med Vera pigen.:-) Samtidig med at maven vokser, ja så vokser Veras vagt instinkt altså også må man sige. Hun passer bare sådan på mig og hun er der med det samme ved lyde der normalt ikke er der eller folk ude på vejen. Ja sågar hvis Lars lige vil give mig en krammer:-D Nu er der "kun" 58 dage til termin og vi kan snart ikke vente:-)
31.12.10
![]() ![]() Ja så er endnu et år gået og et nyt begynder lige om lidt. For os bliver det et stort og begivenhedsrigt år med nye oplevelser og udfordringer. 2011 bliver året hvor vi tager imod vores lille prinsesse Silje:-) Jeg vil gerne sige mange tak for nogle dejlige timer, dage og oplevelser i 2010 til familie og venner. Ser frem til mange flere af den slags stunder i året der venter. Pas rigtig godt på hinanden derude og husk nu at tænk på vores dejlige 4benede venner og vis al den hensyn i overhovedet kan!!!
24.12.10
VERA OG FAMILIE ØNSKER ALLE EN RIGITG GLÆDELIG JUL, HÅBER i FÅR EN DEJLIG AFTEN MED HYGGE OG GLÆDE!
22.12.10 Igår blev jeg ringet op af dyrlægen hvor jeg køber foder til Vera, jeg havde åbenbart deltaget i en julekonkurrence først i dec, hvilket jeg da lykkeligt havde glemt alt om, men men men jeg havde sørme vundet en kæmpe fin gaveæske til Vera:-) Hvad den indeholder er en hemmelighed til efter jul, for den er pakket sirligt ind til Vera fra Julemanden;-) Idag har Vera og jeg været på den skønneste tur på markerne! Vejret var smukt, koldt dejlig frisk og lige til at blive glad i låget af og hold lige fast, jeg havde husket kameraet jojo. Se bare her:
17.12.10 Idag har Vera og jeg været på en herlig mark vandring. Ja vi har faktisk været en tur rundt på ikke mindre end 4 forskellige marker:-) Der er jo ikke meget sne tilbage, men der er til gengæld is under det der er der! Vera har åbenbart gået med en hemmelig drøm om at blive skøjte berner prinsesse.....og man må sige hun idag har haft sin debut og klarede den til UG, trods det så ret så drabeligt ud! Hun kommer blæsende ned af en bakke og for enden af den var der en mark sø som selvfølgelig er frosset til og ja hun kan jo ikke nå at stoppe, så hun skvatter og kurer på ryggen hen over isen i høj fart hen mod kanten! Mit hjerte stod bum stille, mens jeg bare tænkte NEJ NEJ NEJ!!! Men som ved et trylleslag fik Vera sig vendt rundt i farten, kom på benene og fik sat af og sprang af isen lige før kanten! PYHA!!!!!! Nej hvor var jeg dog lige skrækslagen der et kort øjeblik, men Vera virkede ikke mærket af det og kom i fuld firspring med et kæmpe smil hen til mig som sagde hun: Så du lige mig mor, var jeg ikke sej?! Og jo det var hun;-) Da pulsen havde lagt sig kunne jeg da heller ikke lade være med at trække på smilebåndet, for hvem andre end Vera kan finde på at lave sådan et vildt stunt og så slippe godt fra det?:-D
15.12.10 Ja så er tiden igen fløjet afsted og der er sket en del. I weekenden havde Vera besøg af sit yndlings familiemedlem, nemlig kusine Shelly:-) Hendes mor og far skulle udenlands og ja Vera gik selv herhjemme og kedede sig så det passede bare super fint. Og det gik da også bare super godt som altid med de to tøser. Hvis der er nogen der forstår at hygge og lege sammen uden pjat og ballade så er det altså de to! Det er bare sådan en fornøjelse. Men midt i al hyggen, kom de på den ide, at de da lige skulle på springtur! Så over hegnet det gik og ud på nye eventyr på egen hånd! Altså!!!! Desværre var glæden kort, for Shelly kom til skade og måtte gå på tre ben:-( Uha det var ikke sjovt at se på og heller ikke at ringe og sige, at hun var kommet til skade i min varetægt uha da da. Så de sidste timer her hos os lå hun bare og slappede af og havde ondt i foden, men som den gode kusine Vera jo er, holdt hun hende da med selskab trods det var foran en meget varm brændeovn...:-) Det har vist sig at stakkels Shelly har brækket en tå:-(
06.12.10 Igår var vi på den årlige Lady Xiera julehyggegåtur, og det var bare noget så hygge! Igen i år havde vi jo bare de bedste vejr forhold med total julestemningshygge i form af den skønne sne og det altid super gode humør i familien.
Familien Lady Xiera Vi mødtes alle i Grindsted og kørte i samlet trop til Grene Sande hvor gik en noget så dejlig tur i et par timer. Hundene hyggede sig gevaldigt og damerne fik lov at løbe uden snor så de rigtig kunne boltre sig sammen. Ja de to benede hyggede sig nu også og fik snakket om al verdens ting, men nok mest hunde....;-)
Vera og tante Athene hyggede sig i sneen
Efter en dejlig tur i den friske og smukke natur vendte vi snuden hjemad til "Hundehuset" hvor den stod på råhygge. Fru Thorsens var blevet hjemme og var bjørnesitter, I-hvalpe og Honey måtte blive hjemme i varmen, da deres små ben slet ikke kunne klare sådan en lang tur endnu, og imens havde hun gjort det hele klart til vi kom hjem, så vi kunne sætte os til et veldækket bord, med lune boller, varm kakao og æbleskiver. MUMS! Tommy startede, traditionen tro, grillen så vi også kunne få grill pølser slurp!
Da vi havde forsynet os og fået snakket lidt mere hund, stod den på Julebankospil. Tænk sig det var ikke kun Ruddy, som vandt i år, næ nej jeg fik sørme også en forende;-) En herlig kurv fyldt med guffer til Vera lavet af okse jo jo;-) Det var helt igennem en herlig dag både for os, men også for Vera. Hun nød bare at være blandt alle de bamser og fik rigtig hygget sig med både tante Athene, som havde ladet Vanilla blive hjemme pga. en løbetid. Og også halvsøster Zigga fik hun leget, tumlet og undersøgt en hel del snefnug med. SUPER SKØNT!!!! Hen ad kl. 19 trillede vi så hjemover igen med en meget træt hund bag i bilen. Da vi kom hjem var der ikke meget gas i ballonen hos nogen af os og da vi skulle i seng faldt Vera straks omkuld i favnen på Lars! Og når han bevægede sig svarede hun med et Brrrrhmmmm.:-) Da vi vågende halv syv imorges lå hun stadig i samme stilling som da vi slukkede lyset igår!:-)
Råhygge i Hundehuset
Den sidste energi.... Et stort TAK skal lyde til Pia og Tommy for dette herlige arrangement, vi glæder os allerede til næste år:-)
02.12.10 Så blev det sørme december og der blir hygget på alle mulige måder i vores lille hjem. Det Vera synes er mest hygge er uden tvivl sneen og nå ja så også alle de dejlige clementiner....mums! Vi får gået nogle dejlige ture i sneen og Vera tumler rundt og synes livet er herligt. Sneen betyder også at det kun blir til markture og op og ned af vejen, da bilen er total sneet inde bag et bjerg af sne! Men det er nu også hyggeligt og alt ser jo helt anderledes ud under det smukke hvide bløde tæppe. Lige nu ligger Vera og bobler i sofaen efter en times snevandring og efter hun har ligget foran brændeovnen for at tø op mellem tæerne. Ja vi kan nu godt lide sne:-)
29.11.10 Så har vinteren ramt Haugevej må man sige hold da op der er gang i vind, sne og fygning! Men det bremser jo ikke os i at komme ud og se på landskabet, men pyh det var hårdt og koldt! Vi følte os helt som Laura i snestormen i "Det lille hus på prærien":-) Vera var helt vild som sædvanlig når der er det her herlige kolde hvide noget på jorden og hun forsvandt da også i et par driver på marken. Her er lige lidt stemningsbilleder fra vores kolde, barske snestorms tur:-)
28.11.10 Åh vi har haft en herlig uge med sne og frost- ægte berner vejr! Vi har hygget i skoven mens den første sne dalede ned fra himlen, det var bare så super fantastisk at sidde der i skoven og nyde naturens stilhed, mens Vera søgte guffer og sneen stillede dryssede ned.
Årets første sne Lørdag var vi rigtig ude at tumle i sneen og Vera var helt tosset! Hun fik lov at løbe uden snor herude på vejen, da hun nærmest var ustyrlig at gå med i flexlinen, for hun var fuld af hop, dans og snekulder :-) Så afsted det gik over stok og sten, ud på marker og ud i urørt sne. Nogle steder var det så dybt, at det tog benene væk under hende og så smed hun sig ned i det og rullede rundt til hun lignede en snehund:-) Efter en time i høj sne og høj fart var hun træt! Desværre glemte vi kameraet. Søndag har Vera selv leget ude i haven, da jeg skulle lave dekorationer og Lars skulle hænge julelys op. Men hun har nu hygget sig og taget nogle enorme ture ude i sneen og gravet sit kødben op af den frosne sne og dækket det til igen.
22.11.10 Denne weekend har rigtig stået på gøre baby værelset klar mode:-) Men Vera er ikke blevet snydt, hun har fået sin gåtur, lørdag endda over en time! Søndag var hun faktisk meget træt, hun havde så travlt med at holde øje både inde og ude. Hun hjalp Lars med at sprede grus eller holdt øje med det nu blev gjort ordentligt og ind imellem skulle hun jo også ind og holde øje med, at vi nu ikke lavede alt for meget om:-) Så jo hun havde skam travlt og fik slet ikke hvilet i løbet af dagen, så da roen faldt på væltede Vera omkuld i sofaen. Og i nat har hun sovet så tungt på skjoldet at hun slet ikke ænsede at jeg flyttede mine ben som hun selvfølgelig havde fået sig lagt ovenpå:-D Idag fik jeg desværre et mega hold i lænden, men jeg havde bestemt mig for det ikke skulle gå ud over Vera og nogle gange hjælper det at gå når det gør så nas, så afsted det gik ud i det kolde blæsevejr og Vera var fuld af glad og krudt skønt! Men inden jeg fik set mig om og nåede at reagere, kastede hun siden af hovedet ned i en vammel klat tynd lort af en slags!!!!!!! NEEEEEJJJJJJJ og FØØØØØØJJJJJ!!!! Det var så takken man fik for at trosse sin ryg, nemlig at man skal hjem og vaske en hund!!! Suk og hun har lige været i bad ihhhh. Men det var tydeligt at se på Vera at hun da slet ikke kunne forstå min skræk og rædsel, for det var da en super duft hun der havde fundet sig. Ja godt nok ikke hendes total yndlings duft, men den skraldede lige an spurgte i hende;-) Det lyder nok underligt, men man kan virkelig se forskel på hendes attitude og hendes øjne efter hun har fået duftevand på, for hun ser SÅ stolt ud haha puha. Men nu er hun klatvasket og dufter dejligt i min næse igen, så nu slapper hun af lidt skuffet men pyt for nu må hun jo være i sofaen;-)
18.11.10 Igår var Vera og jeg på den herligste tur oppe i den lille skov. Selvom man sidder inde i varmen foran brændeovnen og kigger ud af vinduet og bare ser det mest triste, grå og kolde vejr, ja så er det faktisk aldrig så slemt som det ser ud til når man først kommer ud i det. Det måtte jeg sande endnu engang igår. Det var så super skønt, rigtig friskt vejr uden at være for koldt. Vera holdt en koncert uden lige hele vejen ganske som hun plejer når vi kører derop og allerede der er det jo det hele værd! At se hende blive så fuld af glad og lyse som en sol mens hun læser aviser og mails, jamen det er bare så stort og varmer virkelig ens hjerte. Så er det altså ligegyldigt om solen skinner eller regnen siler ned det er bare det hele værd!!! Og som sidegevinst havde vi det hele for os selv og kunne bare nyde naturen og alle dens efterårsfarver- åh livet er herligt!:-))
15.11.10 Det har været en herlig weekend. Lørdag var Vera med i Baggesholm og se til Kvikker:-) Det var lige noget der passede damen. Dog var hun lidt fortørnet over, at Kvik slet ikke kom ud og tog imod hende som han plejer, men han er jo gammel og havde faktisk ikke hørt vi kom før vi åbnede fordøren hehe. Søndag stod den på rigtig råhyggetur med mor og far. Vi tog ud i Uldum Kær og denne gang havde Lars husket sine gummistøvler;-) så vi travede rundt derude, i vand til anklerne, i 1½ time, sikke en fantastisk tur det var. Vera nød det også og med alt det vand var det gratis water walker træning. Det er måske ikke den smukkeste natur på denne tid af året, men det har nu alligevel sin helt egen charme at gå rundt derude i diset vejr og bare se alt det vand så langt øjet rækker. Normalt tror jeg ikke der er alt det vand på markerne, muligvis lidt sumpet, men i øjeblikket er det Guden Åen der er gået over sine breder. Da vi var kommet et godt stykke ud, var der lavet en gangsti i form af en bro ind over en masse vand, ih det var spændende synes Vera og gik i forvejen. Pludselig tog fanden ved hende og hun stormede lige imod os på den glatte bro.....og ja hun måtte sande den var glat for hun måtte noget længere væk end beregnet for at bremse igen:-D Vera har jo også denne knap så lækre tendens, nemlig tendensen til at rulle sig i alle ildelugtende ting. Og ja, det så hun også sit snit til et par gange på turen. Den ene gang var det på bredden af en lille bæk og hun var MEGET tæt på at trille i vandet:-) Anden gang var hun så knap så heldig, til Lars og min store morskab haha. Hun smider sig og ruller sig så dejligt i græsset, meeeen i Kæret er der altså sumpet og ikke alt har fast grund under græsset og ja det måtte Vera sande da hun pludselig triller ud i en del vand og bliver plask våd! Hun fik travlt med at komme op og ryste sig, haha hun lignede en druknet mus:-D Her er lige lidt billeder fra turen, lyset var ikke det bedste så derfor den knap så gode kvalitet.
Senere: Steen ringede her til eftermiddag, at de sidste prøvesvar var kommet og alt så normalt ud :-) Så nu er det bare panacur i 14 dage så håber vi hun er tilbage på toppen:-) Vi har lige været i skoven et smut og har også fået bagt de dejligste guffer til Vera til i aften. Ih hvor jeg glæder mig til vi skal afsted:-D 11.11.10 Så er de første svar på Veras prøver kommet. Først de gode nyheder:-) Ingen hjerte/lungeorm, ingen giardia og ingen tegn på, at hendes nyrer er blevet dårligere:-) Både nyrertal og urinvægtfylde var det samme som i sommers så det var bare rigtig fint! Men speciel som Vera jo er, ja så har hun da raget en meget sjælden parasit til sig tsk tsk tsk. Den hedder Capillaria eller deromkring, og den er i familie med spoleorm og er kendt for at sidde og irritere i luftveje samt mave tarm kanal. Så nu kommer hun i behandling for den lille satan, mens vi venter på de sidste svar. Og hvordan får man så den, jo det får man ved man går og snasker i al verdens ting på gåture føj og mellemværten ja det er en lille harmløs fyr som regnormen! Endnu en god nyhed er, at Vera og jeg starter op til vintertræning i aften og, at vi har fået grønt lys af Steen til at træne på andet end grøntsager!!! JUHU JUHU JUHUUUUUU endelig!
10.11.10 Dagen startede tidligt, for vi skulle køre Lars på arbejde og traditionen tro, slog Vera og jeg et smut ned på Tirsbækstrand. Åh det er sådan en dejlig tur dernede og Vera nyder det bare i fulde drag og er helt bombet bagefter, af alle de dejlige dufte. Vi gik langs stranden og vandkanten på turen ud og min mening var så at gå op på grusvejen og op mod slottet langs skoven, men Vera syntes nu vi skulle prøve at gå over den lille bro idag, så det gjorde vi så. Og sikke en fantastisk ide hun der fik! Vi fandt en hel ny rute inde i skoven jo jo det var både flot og spændende! Men da vi var kommet et godt stykke ind, måtte jeg desværre afbryde en ellers vidunderlig tur, da det nærmest gik lodret op, og ja jeg orker efterhånden ikke de alt for store stigninger og slet ikke hvis jeg ikke har en flaske vand ved hånden:-) Så vi vendte om og gik langs stranden tilbage til bilen og Vera fik lov til at løbe uden snor til hendes store fryd. Så den fik ikke for lidt ud i vandet, op på stien og rundt i det mest vidunderlige (læs vamle) tang, men hun nød det så skidt pyt med, at hun nu lugter af gammel fisk og hav;-)
09.11.10 Må jeg præsentere Veras lillesøster:-)
Vinderen af gættekonkurrencen blev min søster, eller rettere moster Pia;-)
08.11.10 Dagen idag startede med, at vi sov for længe hele bundtet! ÆV!!!! Men vi nåede da det hele trods alt. Vera og jeg skulle til Århus og besøge Steen og ja Lars skulle jo på job. Vera var som altid super dygtig deroppe og fik om muligt en endnu større plads i Steens hjerte:-) Han syntes hun så super fin ud og vægten var gået op igen, men det skulle vi nu ikke bekymre os om sagde han, for hun var blevet noget bredere muskelmæssigt end i efteråret og det var et sundt tegn når nu hun har haft de dumme drilske nyrer og hun var ikke fed eller tyk. Pyh. Grunden til vi lige slog et smut forbi Steen var, at Vera jo har haft ondt i maven on og off siden august og nu syntes jeg det var nok, plus jeg var kommet til at se i hendes fakta blad, som jeg har lavet på hende siden hun var baby, at de her symptomer har hun haft et par gange før og da var det orm og parasitter hun bøvlede med. Så nu er der både sendt prutprøver ind, for at tjekke for orm og parasitter, samt taget et fuldt blodbillede og urinprøve for at se om alt ok både i forhold til nyrer, men også infektion og blodceller. Regner med svar på torsdag.
07.11.10 I løbet af ugen der er gået, har Vera og jeg været på mange fantastiske ture, både nye og gamle. Vi har bl.a. været ude at gå en laaang tur i snor 5 km. Ja selve længden på turen er der jo ikke så meget i, men det at det var i snor hele vejen og kun lædersnor var noget ganske nyt og det var langs vejen. Men det gik bare super og Vera gik så pænt så pænt og var MEGET træt da vi kom hjem. Nå ja hun fandt da også lige en gammel uvane frem, da vi var næsten hjemme tsk tsk tsk....min telefon ringede og jeg var nødt til at tage den og aldrig så snart jeg havde taget den, begyndte hun at bide og hive og slide i snoren mens hun knurrede. Lige så snart røret blev lagt, tja så var Vera allerede i fuld gang med at snuse og hygge sig igen altså! :-) Lørdag ville vi på en rigtig dejlig og lang tur med Vera ude i Uldum Kær, men vi blev nødt til at finde en alternativ rute derude pga vand på stien. Vi fandt et super sted, parkerede bilen og slap Vera løs. Afsted det gik over stok og sten og Vera var fuld af glad og pep. Meeeen vi var nu ikke kommet langt på stien, før vi måtte stoppe op, for der var ikke bare lidt vand, men en hel sø og den var dyb! Og ja jeg er jo så praktisk så jeg havde selvfølgelig taget regntøj og lange gummistøvler på, men Lars havde valgt at tage sine små ballerina sko på (læs kondisko) så der var absolut ingen mulighed for ham for at komme videre med mindre han ville have meget våde fødder.... Så han fik den geniale ide at hente bilen og så køre over alt det vand haha, så det gjorde han mens Vera og jeg traskede videre i det dybe og ret så kolde vand. Hun syntes det var så fedt og stormede frem og tilbage i alt det vand som efterhånden gik hende til op over ankler. Endelig kom vi til et sted hvor Lars ville kunne gå med sine små fine sko hi. Vi ventede på ham og han parkerede bilen igen, jublen ville ingen ende tage da Vera så han kom igen. Så afsted det gik igen, men ak endnu engang mødte vi en vand forhindring, men Vera og jeg gik i forvejen og testede om han da ikke godt kunne gå tørfodet igennem hvis han holdt sig ude i græsset. Vi blev hurtigt enige om at det kunne han sagtens! Men nej det gik galt halvvejs og Lars fik meget våde og kolde fødder, men han holdt humøret oppe og gik i raskt tempo for at få varmen igen og ja det lykkedes ham faktisk:-) Men ak længere fremme var endnu en vandforhindring og den var om muligt endnu dybere og længere end den første. Lars blev stående og ventede mens Vera og jeg lige gik frem for at tjekke hvor lang denne sø, ude midt på sten havde tænkt at vare ved. Men vi kunne nu hurtigt konstatere at den blev ved resten af vejen da det var Guden Åen der var rendt over sine breder suk. Men Vera var nu ikke sådan at slå ud for at løbe i alt det vand var bare lige sagen og ih hvor hun stormede afsted og sprøjtede godt og grundigt. Da vi kom op til bilen hoppede Lars ind og Vera kunne slet ikke forstå hun ikke skulle i bilen også...men jeg gav hende snor på og tænkte at hende og jeg var klædt på til vand leg og sagtens kunne gå tilbage også. Jo jo den var Vera så bare ikke helt med på. Ja altså hun ikke bare gik men hun piskede afsted, har aldrig set hende løbe så stærk før! Hun skulle jo efter Lars i bilen og nåede da også at indhente ham. Heldigt at jeg også nåede at få snoren af hende inden hun accelererede fra 0-100 på 3 sekunder:-D Så på trods af den drilske tur, ja så blev hun godt træt og fik en hel del motion! Idag var Vera ved stranden og i skoven ved Tirsbæk slot, men inden da havde hun lige sit første værtshus besøg:-) Hun var lige et smut med inde på puppen og hente Lars gaver fra lørdag. Det var spændende og hun opførte sig bare så fint. Meen der var nu ingen tvivl om, at hun syntes at strandturen var bedre;-) Vi gik rundt en time ved strand og ved skov i det smukkeste vinter vejr blandt en million mennesker og hunde og igen var Vera var et pragt eksemplar. Vera var træt da vi kom til bilen, men tror hun syntes det har været en fed uge! Det synes jeg i hvert tilfælde:-)
01.11.10 Vera har haft rigtig travlt idag. Hun har både haft håndværker, været på legedate og fungeret som mælkebar for en lille killing ;-)). Vi stod op kl. lidt i 7, da vi skulle have elektriker og ja Veras indre mad ur sagde hende, at kl. var 8.00 så hun kunne ikke holde ud at vente på sin mad, så hun lå meget utålmodig ude i carporten, mens hun stirrede ind af vinduet til jeg gav mig. Da elektriker kom fik hun jo nok at gøre med at holde øje med ham og alt det han lavede udenfor så der var ikke meget tid til at få sin formiddagslur. Ved middagstid smed jeg hende i bilen og kørte til Jelling, hvor jeg havde arrangeret en lege/gå tur date til hende med hendes gode veninde Zophie og Ronja. Ih de var glade for at se hinanden og de hyggede sig rigtig på turen og blev fantastisk dejlig våde og beskidte hehe. Da vi kom hjem til Zophie og Ronja blev de lige lukket ude i gangen, men det passede ikke Vera ih hvor hun græd, så Tina forbarmede sig over hende og de fik alle lov at komme ind. Familien har fået killinger og de er nu så store, at deres mor ikke gider de patter hos hende mere, så den ene mis, Breezer, havde fundet sig en alternativ mælkebar.....nemlig Zophies patter, som ganske vist er helt tørlagte, men Zophie fandt sig fint i den lille killing lå der og hev og sled i hende, mens den satte kløerne i hendes maveskind. Men da Zophie går sin vej får Breezer øje på Vera....og straks går den ombord i Veras mælkebar! Men sørme om Vera ikke bare kiggede ned på den lille fine mis og begyndte at vaske den og løftede da lige benet så den bedre kunne komme til! Tænk hun fandt sig i det haha, hvad man da ikke skal udsættes for som hund :-)) Så nu er batterierne brugt op.
31.10.10 Vera var jo med i byen igår eftermiddags og hun fik hilst og leget godt og grundigt med lille Elvis. Elvis var helt tosset med Vera og ville bare lege og det var vild leg og ja Vera er jo ikke bleg for noget der er vildt, så den vilde jagt gik gennem haven. Op og ned af meget stejle skrænter, rundt om træer, op af trapper, under trampolin osv. Hold da op man skulle have gode nerver når man så de to komme stormende gennem det hele. Der var jo ret stor størrelses forskel høhø. Men det gik super fint og også da vi kom ind. Vera lagde sig ned og Elvis prøvede til og hentede noget legetøj jo de hyggede sig rigtigt de to. Ved snart ikke hvem der blev mest træt af dette besøg, Vera eller Elvis, men Vera sov resten af aftenen og ja sover faktisk endnu hi. Lige lidt billeder af de to, men desværre ikke rigtig nogle fra jagten i haven.
30.10.10 Åh sikke en herlig dag! Vi stod tidligt op og kørte Lars til Vejle. Vera sad forventningsfuld bag i bilen og kiggede langt efter sin far da han forsvandt over vejen og ind i et hus....piv. Men vi vendte næsen hjemad igen og slog da lige et smut forbi den smukke skov i Jelling:-) Og ja den var ikke mindre smuk og vidunderlig idag må jeg indrømme. Vi gik næsten vores gamle rute, dog lige med lidt ændringer. Der er nemlig et sted ved naturlegepladsen der er en meget stejl skrænt og nu hvor den er så smattet pga alt det regn der er kommet, tænkte jeg at det nok ikke lige var den fedeste vej at gå med Vera i snor og så ned ad....Kan i se det for jer? hehe. Så vi prøvede at gå en helt anden vej og så fange den gule rute lidt længere nede af en grusvej og ja det kunne faktisk sagtens lade sig gøre. Bedst som vi går der og nyder naturen lyder der nogle kæmpe brag! Æv der er jagt i skoven, havde ellers ikke set nogle skilte. Vera var dog total og aldeles ligeglad med bragene bare hun måtte snuse i skovbunden, så kunne de da rende rundt og spille fandango med deres geværer og deres trompeter lige så tosset de ville! Ja hun sagde såmænd ikke engang noget da der kom en mand luskende i blå kedeldragt inde mellem træerne:-) Men tog dog den beslutning, at vi nok hellere måtte holde os på den store sti og ikke vade for meget rundt off-road som vi ellers plejer, skulle jo nødig have hagl i rumpen. Så vi skulle da om på den smukkeste sti i hele skoven med bækken der løber ved siden af stien og skrænter og kuperet terræn. Vera går rigtig og nyder turen og selvfølgelig på det aller smalleste sted, stopper hun op knurrer og rejser hale og ører. Der står en sort hund og kigger tilbage på hende så hun skal jo lige puste sig op og passe på moar! Men da vi kommer tættere på kan hun se det er en lab og sørme om den ikke følges med den smukkeste golden og to andre labs også? Ih jo jublen ville ingen ende tage og Vera sitrede helt! Hun ville så gerne over og hilse, men manden der står med den ene ser ret så nervøs ud fordi Vera jo startede med at skælde ud og trække i snoren. Så jeg kæmpede en kamp for at holde hendes opmærksomhed, uden held! Så beroligede dem med, at hun altså intet gjorde hun ville bare lege, så det endte da med de flækkede af grin over vores gakkede gang art der højt oppe på en smal skrænt:-D Længere fremme mødte vi en fransk bulldog den teede sig akkurat som Vera når hun ser en lab, men Vera kunne da ikke være mere ligeglad og snobbet hun værdigede den end ikke et eneste blik! Ha som om DET er en hund! kunne hun ligeså godt have sagt! Senere opdagede hun en terrier af en slags før mig, hun så på den var igen ligeglad. Havde det været en lab var jeg uden tvivl røget direkte på rumpen for hun stod i flexlinens fulde længde. Det er altså sjovt sådan en forskel der er på hvilke hunde hun reagerer på. Nu slapper hun af i sofaen og senere skal hun med på visit på Urhøj. Der er nemlig kommet et nyt firbenet familiemedlem derinde. Elvis, en Cavalier hvalp som hun selvfølgelig skal hilse på og lege med, så det blir spændende at se hvad hun siger til sådan en, tror aldrig hun har hilst på den race før. Skal nok se at tage nogle billeder af dem hvis jeg kan fange dem i farten hehe.
29.10.10 Vera har været på sin yndlings tur til aften, nemlig oppe i den lille Skov! Hun hylede hele vejen og kunne slet ikke sidde stille omme bag i bilen, og vi andre kunne overhovedet ikke tale sammen eller høre radioen hi og råbe hende op kunne vi lige så godt opgive:-) Da vi kom så tæt på, at hun kunne se skoven oppe fra den store vej klistrede hendes blik sig fast i den retning og hun lignede en der bare ønskede og håbede og bad til vi drejede ned af skov vejen og sørme om vi ikke gjorde det JUHUUUU jublen ville ingen ende tage. Hun sprang ud af bilen og stormede afsted ind i skoven, man blir bare helt varm om hjertet når sådan en lille begivenhed gør ens hund så tosse glad og lykkelig. Hun var i fuld vigør hele turen rundt og løb i forvejen hen til vores faste rasteplads, nemlig den væltede træstamme og stod klar parat til, at jeg skulle smide nogle guffer hun skulle finde i alle de våde blade. Så hvis i spørger Vera har hun haft en fantastisk start på weekenden, for resten af aftenen har hun ligget og puttet i sofaen hos både mor og far!
27.10.10 Synes det er utroligt, at det kan lade sig gøre, men kan med
glæde og varme i hjertet fortælle alle, at det kan det. Det jeg taler om er, at
det er muligt at blive mere og mere forelsket i sin lille smukke berner pige og
elske hende højere og højere for hver dag der går. Troede vi havde nået maks,
men nej min kærlighed til hende vokser simpelthen for hvert sekund hun er en del
af mit liv!
25.10.10 Åh sikke en herlig weekend det har været! Vera og jeg har bare rigtig nydt hinanden og det rå og kolde efterårsvejr. Fredag blev det til en markvandringstur og opdagelse på en ny vej i blæst og regn, det var skønt! Lørdag var der rydde op dag ude i skuret og Lars skulle på lossepladsen et par gange. Det begyndte at blive lidt kedeligt at sidde herinde foran brændeovnen så fik den ide, at vi da kunne køre med noget af vejen, da jeg havde set sådan et gå tur skilt fra vejen, men ikke lige var klar over hvor man kunne parkere. Så Vera kom bagi bilen og Lars satte os af på en grus vej og aftalen var, at han skulle hente os igen en times tid senere. Så afsted det gik på denne nye herlige rute. Ren opdagelse! Det var bare så super skønt og lækkert. Sikke et natur område! Og vi mødte faktisk kun to andre og det var på vejen tilbage, så vi havde det hele for os selv og det er noget vi kan lide;-)Det er et naturgenopbygningsprojekt ganske som det vi har i Tørring, det her er dog længere fremme og fremstår som færdigt. Der er vilde græsmarker med meget højt græs, så langt øjet rækker og små søer. Hvis man vil gå rigtig langt kan man komme til et fugle reservat af en slags og man kan gå til "Verdens Ende". Vi gik rundt derude en time og det blev til ca. 4 km og på tilbage vejen fik Vera lov at løbe frit, Ih sikke en jubel haha hun stormede rundt og jeg nåede kun lige at flytte mit ben da hun kom glidende rundt i svinget, ellers havde hun klippet mig og så havde vi ligget der i mudderet! Da vi kom tilbage til p pladsen, hvor Lars ventede, blev hun glad for at se sin far, men lagde sig nu ret hurtigt ned og var træt og tilfreds:-) Så vi skal uden tvivl derud igen og på opdagelse. Søndag blev til en tur på vejen i en time som hun også nød, ja vi andre gjorde da også, ikke mindst fordi vi alle var afsted. Så vi har bare haft en herlig weekend! Og skal selvfølgelig snart på tur idag også. God dag til alle
21.10.10 Vera har gennem et godt stykke tid været på kur, da hun blev noget rund af K/D fra Hills. Så da vi var på KVL, fik vi lov at sætte hende tilbage på specific weight control og det har hun så været i omkring 6 mdr. nu. Vera har altid været et asen til at tigge ved bordet når vi spiser. Ja det er jo ikke just noget man kan klantre hende, men nærmere os selv tsk tsk tsk. Men her på det sidste er det blevet ekstremt slemt! Faktisk så slemt, at hvis vi ignorerer hende begynder hun at hyle eller gø og når vi så kigger på hende starter hun en hel cirkus forestilling med alle sine kunster. Så vi bestemte, at nu var det altså slut med at få noget som helst både ved bordet, men også af vores mad i hendes skål efter vi havde spist. SLUT! Udfra hendes opførsel skulle man jo tro hun var vant til at få engelsk bøf hver dag og ikke de sølle rester af vores grøntsager og salat. Men som tiden så er gået med det, ja så er Vera begyndt at virke ekstrem sulten, faktisk så sulten, at hun på trods af fx sen frokost allerede et par timer senere tiggede enormt for at få aftensmad og endda en time før normal spisetid. Så da vægten ikke helt var hvor den skulle være, plus jeg ikke hver dag har været en knag til at gå en time med hende, har jeg ikke turde vove at sætte hende op i foder, så hun har fået ekstra mad i form af en masse rå gulerødder som hun bare elsker at ligge og gnave i. Men nu er det altså bare blevet for meget både for os og for Vera, og da vægten endelig er hvor den skal være og mit energi niveau er tilbage så det kan give en times gåtur om dagen, har vi sat hende op i foder igen. Så nu får hun 360 gram om dagen i stedet for de 300 og vi kan allerede mærke en stor forskel! Men det tro da pokker, for hun fik faktisk foder udfra hun vejede 50 kg og skulle tabe sig og så man på tabellen over normalt vægtig hund og de 300 gram, ja så fik hun mad svarende til et bette pus på 26 kg! Så nu må vi se hvad tiden bringer og hvad vægten ender med at sige.
19.10.10 Vera blev reddet af vejret idag, faktisk helt uden hun ved det. Dagens aktivitet stod mellem en tur i bad, da hun har sådan en knap så prinsesse agtig aroma omkring sig for tiden, eller en tur i den smukke skov i Jelling. Og da himlen pludselig blev meget mørk tog jeg en rask beslutning om, at det blev en tur i skoven, da det ikke er så fedt at stå udenfor og blowe og forsøge at sætte håret når det tisser ned og er koldt. Så afsted det gik mod skoven. Jeg sad der i bilen og blev helt træt af, at jeg bare var taget afsted uden regnbukser, da det pludselig begyndte at stå ned i lårfede stråler....ÆV! Men da vi stod ud af bilen på p pladsen ja så klarede det op og himlen blev dejlig blå igen og solen tittede frem. Så vi havde den mest vidunderlige tur i skoven. Igen idag lykkedes det os at finde en rute vi ikke havde gået før, vi fandt da en skovsø vi aldrig havde været ved før. Det var så super skønt bare at gå rundt der i de smukke omgivelser i den super smukke skov med alle dens farver, der var ikke kun guf for øjnene, men også for ørerne for man kunne høre bækken risle på stien. Jamen det er bare så ubeskriveligt hvor skønt der er i den skov. Den skal opleves! Det er virkelig sundt for både krop og sjæl og Vera eeeeelsker det også. Det er og bliver bare mit yndlings gåtur sted. Selvom det er en skov der er meget besøgt, så er den så stor, at man faktisk aldrig møder nogen på sin vej udover en enkelt golfspiller eller to og den har oceaner af muligheder hvad angår ruter og oplevelser. Ja som i kan høre så er jeg solgt:-) Måske det er ved at være tid til igen at forsøge at arrangere en fælles gåtur i denne smukke skov.....
17.10.10 Idag har været en hjemme dag. Vi har hygget os sammen udenfor hele dagen i det super skønne vejr. Vi skulle bygge et brændely og Vera var selvfølgelig på pletten for der skete jo noget nyt. Det bedste ved det hele, synes hun vidst var, at hun fik lov at komme med om bagved på vores græs, det er et stykke af vores grund vi faktisk aldrig bruger det får bare lov til at vokse vildt. Så der var jo det dejligste høje græs deromme og ikke nok med det, så var det vokset sammen på sådan en måde, at hun faktisk kunne lave hule i det :-) Hun bøvlede sin snude ind og inden vi så os om var det kun halvdelen af Vera, der stak ud haha det så så sjovt ud og hun lignede en der elskede det. Tja hun fik da også set sit snit til at begive sig ud på egen hånd....hun forsvandt ganske stille og ubemærket, troede hun, om på den anden side af hækken og ud på den lille mark med juletræer, men kom med det samme da vi kaldte. Hun fik også taget en gammel hobby op til fornyet fornøjelse. Nemlig projekt opfletning af vores pilehegn....tsk tsk tsk. Det var noget Vera fik meget tid til at gå med som hvalp når vi ikke lige var opmærksomme på hende fx når bilerne var i carporten og vi ikke kunne se hvad hun foretog sig på den anden side hi. Men idag kom hun i tanke om denne fede og sjove leg. Hun lagde sig pænt ved hegnet og så sig omkring og trak forsigtig en pind ud og forsvandt om i haven og sådan fortsatte det indtil vi egentlig opdagede hvad hun havde gang i. Det passede ikke damen, at den sjove leg måtte ende så så kom hun med bolden og vi måtte spille lidt:-) Inden aftensmad skulle vi ud på vores daglige gåtur, det blev til en times dejlig tur på marken, dog en anden end den vi plejer. Vera synes nu det er så hyggeligt at være på disse ture især i weekenderne for så er far og mor som regel med begge to. Nu snork bobler hun i sofaen og trækker nogle gevaldige torsk i land- min dejlige pige!
15.10.10 Igår havde Vera besøg af en lab ved navn Mowgli. En dejlig dreng på omkring 1½ år. Mowgli var lidt usikker da han først så Vera, for han havde ikke set sådan en stor hund før, mens min veninde har haft ham, men det endte da med han blev ganske glad for hende. De fik leget en del og hyggede sig sammen, på trods af, at Vera forsøgte at lære ham lidt manerer fx hvordan man taler til en dame....tsk tsk. Mowgli ville rigtig gerne lege med Vera og hendes legetøj og normalt går Vera da ikke af vejen for en rask trække-hive leg, men Mowglis måde at indbyde til leg på foregik ved, at han tog legetøjet, lagde det foran Veras fødder og gøede så ellers i vilden sky lige ind i hovedet på hende! Og sådan noget gider Vera ikke for godt. Så hun vendte hovedet væk fra ham og ignorerede ham totalt. Når han så lagde sig ned og holdt sin mund tog hun bolden og trillede den ud til ham igen og sådan fortsatte det. Mowgli havde meget svært ved at falde til ro her hos os og vimsede rundt hele tiden og hver gang Vera lige havde puttet sig kom han og gøede hende ind i hovedet samtidig med han havde en underlig mani med, at klapre tænder helt oppe i hendes hoved. Men Vera sagde da fra ind i mellem dog ikke så han forstod det, men et knur og et meget højt VOV fik ham da til at bakke lidt og han havde bestemt respekt for hende hi. Ellers gik dagen med tagfat i haven og ovre på marken så det var bestemt en god dag og idag er Vera stadig træt og har noget små øjne:-) Meeen mon ikke en tur i den smukke skov kan få hende lidt op i gear?
13.10.10 Vera og jeg har hygget os i det fine efterårsvejr. Vi har været i haven og gøre den klar til vinter. Vera synes dog, at det der var mest hyggeligt var når jeg satte mig på bænken i solen så hun kunne komme og sidde mellem mine ben. Bagefter gik vi en dejlig tur på marken, da jeg synes hun trængte til at få brændt krudt af på tur uden snor. Og der er jo ikke noget der pynter mere i landskabet end en berner fuld af glad og hopla i naturen. Meeen kan godt være Vera altid har været morsyg, men det har været småting i forhold til nu, for efter jeg er blevet gravid viger hun bare ikke fra min side på vores gåture, men går den fine og smukkeste plads:-) Men hvis Lars tager hende med ih ja så kan hun sagtens tumle og storme rundt....altså. Men så hygger vi os bare i hinandens nærvær i det smukke efterårsvejr. Den anden dag var vi på tur i den smukke skov i Jelling. Vi var på udkig efter en dejlig og smuk rute vi kan gå med barnevogn når den tid kommer og det lykkedes os at finde en dejlig rute som også var pæn lang. Så det bliver bare skønt, for undvære vores smukke tur kan vi bestemt ikke!
11.10.10 Åh undskyld jeg slet ikke har fået opdateret hjemmesiden!!!! Jamen der sker da lidt i Veras liv, dog ikke det helt vilde pt., men lidt har vel også ret. Lad mig se hvor jeg skal begynde.... Jo Vera skal være storesøster til marts så det glæder vi os rigtig meget til, det er bla. en af grundene til jeg ikke har fået skrevet så meget herinde da jeg har haft det SÅ skidt og været drænet total for energi. Men nu lysner det lidt igen så nu begynder Veras hundeliv lidt igen :-) Sommeren har været præget af forskellige følelser. Vera rendte ind i en slem omgang tarmbetændelse og måtte et smut til Steen og fikses, men selvfølgelig var Steen mand for at klare det og der gik da heller ikke mange dage før Vera var i bedring. Uheldig som Vera jo er og også ret anderledes når det kommer til sygdom og dårligdom, fik hun selvfølgelig et hotspot ved halen af at have haft dårlig mave så længe. Jeg opdagede det tirsdag aften og da Steen jo har fri onsdag, besluttede jeg mig for at køre til Vejle dyrehospital og få noget til det. Men det endte ikke lige just lykkeligt:-( Som nævnt er Vera speciel og endte med at få det så skidt af det lille fine hotspot, hun kunne ikke gå og ingen fik søvn i flere dage her, da hun græd om natten og kastede sig rundt i sengen og ind i væggen. Så dagen efter tog jeg igen til Vejle for at få noget hjælp for det var ulideligt at se på og slet ikke holdbart for min lille guldklump. Hun fik en indsprøjtning med morfin, men ak det hjalp heller ikke og allerede på vej hjem i bilen græd hun højlydt igen. Så på 3.dagen fik vi en akut tid hos Steen og sørme om han ikke gjorde det igen! Han er altså GUD den mand! Han gav Vera penicillin og lav dosis af binyrebarkhormon og allerede da vi kom hjem var der synlig bedring, nu kunne Vera nemlig gå igen og søge sin mad:-)) Efter 5 dage var hun faktisk sig selv igen og i fuld vigør! Vi har også måtte sige farvel til vores kærlige, elskede Frida:-( Frida kom desværre til skade med sit ben og måtte afsted til vagt dyrlæge, som gav hende noget smertestillende med hjem og afviste brud. Men da det ikke var blevet bedre i løbet af et par dage måtte jeg afsted til egen dyrlæge som tog et røntgen billede af hendes hofte og knæ og desværre kunne konstatere, at hun havde sprunget korsbåndet og der ikke var noget de kunne gøre for hende andet end at lade hende sove stille ind.:~-( Frida blev 7 år og vil altid mindes med et smil og varme om hjertet. Hun blev begravet herhjemme og alle dyr fik, lov at sige farvel til hende. Bassemand, gned sig op af hende i kassen og begyndte at græde (mjave højt) og Vera snuste til hende men brød sig bestemt ikke om det og fik halen helt ned og løb pivende hen til mig og sad. Mille var lidt ligeglad, men de har jo heller ikke været de bedste venner....tsk. Så det har været en sommer der har renset tårekanalerne;-) Men det er ikke kun sygdom der har præget Veras sommer, hun har sørme også haft feriegæst, Rika har været på ferie og de fik meget ud af en bold og Vera har hjulpet med at ordne brænde til vinteren, bla. ved at rulle sig i savsmuldet og stikke af med flere stykker træ;-)
26.07.10 HURRRA HURRRA VERA ER BLEVET MOSTER!!!!:-) Som tiden dog flyver afsted igen....men nå. Vera var til kontrol af nyrerne hos Steen den 19.juli. Og sørme om hun ikke snart er helt rask!!!! Det er et mirakel! Hendes ene nyrertal er normalt nu og det andet kun let forhøjet. Hendes urinvægtfylde er stadig for lav, men er dog stigende og højere end det har været siden hun blev syg! Urinvægtfylde er evnen til at koncentrere urinen. Der er et interval der hedder hos raske hunde at den skal ligge på 1040 og derover. Veras lå sidst på 1010 og det er meget lavt sagde Steen, men denne gang var det steget til 1024:-) og det er ikke engang på nyrediæt foder så det var bare super flot!!! Næste kontrol er først om 6mdr juhu juhu juhu. Er bare så glad for at hun nu endelig er ved at være rask. Kan slet ikke få armene ned:-D Han så også lige på hendes pote som hun jo havde skåret sig i. Det skulle have været syet, men da Vera jo ikke kan tåle narkose så var det fint jeg ventede til hun skulle til ham. Så den har stået på fodbad i 4 dage og så skulle vi smøre hende med noget salve i en uge. Det er også meget pænere nu, men stadig ikke helt lukket. Mens Vera var til undersøgelse var jeg jo på barselsvisit og ih hvor var Vanilla dog blevet dejlig tyk med alle de små blypper i maven. Og endelig er det sket! Hun er blevet mor til 9 dejlige bamser den 25.07.10:-) Kæmpe tillykke med de skønne små til Kennel Vanilla Pride:-) Se hvalpene på deres hjemmeside under links:-)
18.07.10 Vera har været på camping-miniferie på Bøsøre Strandcamping:-) Vi havde nogle super dage, med VARMT vejr, i autocamper og lå lige ved siden af Veras slyngveninde Zophie og hendes familie. De havde en super plads, meget afgrænset og privat hvor hundene kunne løbe frit uden at forstyrre de andre campister:-) Trods varmen nød Vera at være på tur sammen med os. Om aftenen gik vi ture til stranden, men Vera manglede nu stadig lige det sidste mod til at løbe helt ud og det var selvom hun faktisk ville kunne bunde et godt stykke ud;-) Men uheldig som Vera jo er, skar hun sin pote ved stranden:-( Det ser ikke for kønt ud, men hun er ikke mærket af det overhovedet og støtter fint på foden. Det er oppe mellem tæerne, men vi skal til nyrekontrol hos Steen på mandag, så han kan lige tjekke om det er noget der skal gøres noget mere ved eller ej. Mens Vera skal være på Århus Dyrehospital i nogle timer mandag, kører jeg et smut til Åbyhøj og nusser søster Vanillas gravide mave:-)) Ih det glæder jeg mig til!!!
09.07.10 Åh ja så er tiden fløjet afsted igen og jeg har ikke fået opdateret hjemmesiden...Men i bund og grund har vi nydt det gode og varme vejr, nogen mere end andre(læs hundene)Shelly har jo været her og rejste hjem i onsdags, men de har hygget sig og været ude at bade og gå nogle skønne ture. Onsdag fandt vi et super skønt sted omkring Barrit hvor de kunne gå uden snor begge to og fik badet dejligt meget i havet og der var også en kæmpe skov fyldt med stier som man kunne gå på opdagelse i så der skal vi bestemt ud igen en dag. Igår var vi til wellness aften igen og Jakob fandt en grim låsning i nakken hos Vera og da han havde behandlet den var han ikke tilfreds og fandt så en lidt længere nede og var heller ikke tilfreds, men så heldigvis kom han helt ind til en som faktisk sad bag hendes skulder og da han fik fat i den blev alt godt!!! Han mener den stammer helt fra hendes operation så stakkels Vera har gået med den i over et år!!! så nu er jeg spændt på om den ændrer noget mærkbart på hende. Hun har jo en sjov tendens til altid at løbe skrå eller sidelæns, men måske det er fordi denne låsning simpelthen har forhindret hende i at løbe korrekt.
03.07.10 Da varmen sænkede sig og mørket faldt på, smed vi tøserne i bilen og kørte til Tørring Kær. Ih der var liv og glade dage i bilen Vera kunne som sædvanligt næsten ikke vente og sang hele vejen. Da vi kom derned lykkedes det mig at få begge hunde til at vente med at springe ud af bilen til de havde fået snor på og fået lov jojo jeg er ved at blive helt ferm til det med to hunde:-) De luntede afsted på stien og nød alle de fantastiske dufte i græsset og på markerne. Men da Shelly fik øje på, ikke bare én sø, men to, kom der fart på! Hun sprang ud i det og begyndte straks at svømme rundt! Vera derimod stod på kanten og trippede, hun havde lyst kunne man se, meeen hun havde jo altså ikke sin flotte orange vest på som i svømmehallen.....så hun blev på sikker grund og ventede på Shelly blev færdig med det pjaskeri! Da Shelly var blevet kølet ned gik turen videre og da vi kom til Veras bro ved Gudenåen, ja så fik piben en anden lyd og hun stormede ned af skrænten og pjaskede i vandet, heldigvis havde vi fået snoren af hende inden hihi, men Shelly derimod var stadig i snor så havde forberedt mig på lidt af en flyve tur, men nej hun gad ikke det sopperi da:-) Vi gik videre og et andet sted på stien, kan man også komme i Gudenåen, men der er en ret høj kant ned og Vera har tit stået og trippet der, men nej der er for langt ned. Men Shelly var selvfølgelig klar på en dukkert mere og gik ned til Vera og med et plask landede Shelly i vandet. Åh Vera var ikke vild med det og gik lidt længere ud til kanten og pludselig forsvandt jorden under hende og med et kæmpe PLASK faldt hun i vandet og det var dybere end til navlen! Man kunne ligefrem se hvordan hun stivnede haha ih hvor jeg grinte:-)))) Jeg troede hun ville skynde sig op, men nej nu var hun jo våd så hun svømmede rundt med Shelly i et stykke tid og så faktisk ud til at nyde det. Da de kom op var Vera helt rundtosset og stolt, så hun stormede rundt og ned i vandet henne ved broen igen og på vej tilbage til bilen løb hun i forvejen hen mod den ene sø. Og ja jeg troede faktisk hun ville hoppe i, men nej hun sprang lige over haha. Som jeg har skrevet tidligere, ja så vokser Vera lige lidt når Shelly er med og også hendes konkurrence gen vokser, for nu gælder alt om at komme først. Så da Lars åbnede bagklappen i bilen ville Vera først ind. Desværre havde hun så travlt med at holde øje med hvor Shelly var, at hun nøjedes med at reagere på klikket fra døren og glemte at se sig for.... Så hun satte af og hoppede direkte ind i smækken og røg til jorden med et KLASK!!! Kegle siger jeg bare haha og en reminder om hvorfor hun hedder Vera Vupti. Her er lige lidt billeder fra turen og fra dagen. Ja kvaliteten er ikke så god, men det skulle pludselig gå stærkt med at få kameraet frem;-)
02.07.10 Det var sørme godt Vera kom til wellness aften igår, for ganske som forudset havde hun igen fået låsninger i ryggen og ved korsbenet. Hun må altså lære at gå med alle fire poter på jorden i stedet for altid at hoppe ud i verden som en anden Snøvsen :-D Der var da også lige tid til at kysse lidt på Honey og de nye mislinger. Ih hvor Honey vokser, nu er hun en rigtig lille bamse og en rigtig smuksak :-) Vera var helt oppe at køre igår da vi ankom til hendes fødegård hun hylede og skreg på vej ned af grusvejen ganske som hun plejer når vi skal til træning, men da vi kom det sidste stykke opdagede hun til sin store forbløffelse, at der IKKE var nogen på træningspladsen! Og så blev der pludselig meget stille i bilen haha. Hun var slet ikke til at holde for hun skulle bare hilse på alle de bamser der var at hilse på! Det er også længe siden hun har været til "Berner træf". Shelly skulle jo med hjem og med den energi Vera lagde for dagen tænkte jeg det var smartest de lige fik tumlet af ude på træningspladsen i stedet for i bilen hehe. Så jeg lukkede Shelly derind og smed noget foder mens jeg hentede Vera i bilen, meeeen havde helt glemt, at Shelly er i familie med Hoodini så hun kom stormende efter mig, hun ville ikke være bag lås og slå og mens jeg så lukkede Vera ud kunne hun næsten ikke vente så hun var nær hoppet ind gennem vinduet ved fordøren som stod åbent! De var rigtig glade for at se hinanden igen og havde egentlig ikke så meget behov for at tumle sammen. Shelly satte lige Vera på plads ved at bide sig fast i hendes pels ved halsen mens de stormede ned af vejen og så var det slut. Så vi kørte hjem og da de kom ud af bilen herhjemme var det lige Veras tur til at give Shelly samme omgang, for her er det hende der er boss haha. Shelly var noget mere hjemmevant denne gang end sidst så hun skyndte sig at hoppe i sofaen til Lars og gav ham en krammer det så sødt ud!:-) og da vi skulle i seng gik hun fint op af trappen og lagde sig i sengen- midt i sengen! Der er dog ikke meget energi i sådanne bamser når temp sniger sig helt op 28 grader så de ligger mest og sover udenfor og når de så kommer ind, ja så tumler de hihi. Men må da sige, at det pynter med to smukke bamser i carporten:-) I aften når det er blevet lidt køligere tager vi på en dejlig tur med dem, så de kan få brændt lidt krudt af.
01.07.10 Så er sommeren over os og Vera ææææælsker sommer! Ja lige bortset fra det med varmen :-D Men sommer er lig med mange hyggelige ting. Bla alle de dejlige frugter man kan få. Hun har altid været tosset med vandmelon og har fra hun var lille fået lov at gnave et stykke også og har spist alt bortset fra skallen. Men nu, efter man er blevet voksen, har piben fået en anden lyd da....nu vil man bestemt ikke have kernerne så dem spytter hun ud af mundvigen mens hun sorterer kødet fra det ser så sjovt ud!!! Den anden dag var vi nede at gå en tur i Tørring kær. Super sted og nu hvor alt er blevet grønt og frodigt kan man rigtig se den smukke natur. Der er lavet to store søer og langs stien løber Gudenåen. Vera plejer at nyde at soppe i vandet og går meget forsigtig rundt derude for det sprøjter sådan noget vand. Men da vi kom til et bestemt sted ved åen blev hun helt vild og stormede ud i vandet ned af en lille skrænt og plaskede rundt! Der var en bro over åen og den stormede hun under frem og tilbage mens Lars stod oppe på den og snakkede til hende:-) Det har vi alligevel aldrig set før og hun blev ved og ved og man kunne se hun synes det var vild sjovt og smilede helt om i nakken og var fuld af glad:-) Kunne godt tænke mig at se om Vera kunne lokkes helt ud i vandet hvis hun har en rigtig vandhund med og Shelly, som er en ægte odder, har spurgt om hun må komme på ferie hos moster og kusine Vera igen og selvfølgelig må hun det, så hun flytter ind i aften efter vi har været til wellness aften på Hundegården, med kiropraktor og massage og en masse hundehygge:-) Så mon ikke vi når et smut ned i Tørring kær inden hun flytter hjem igen?;-)
24.06.10 Igår aftes var vi til sankthans og tøserne var selvfølgelig med. Sikke da en opmærksomhed vi fik! Alle var henne og klappe og nusse og ih og åh hihi det er nu dejligt. Tøserne nød det virkeligt i fulde drag. Shelly forelskede sig i en fremmed mand, hun sad og så på ham med sine smukke øjne og kærligheden lyste bare ud af hende. Manden stod med ryggen til og opdagede intet. Pludselig blev det for meget for Shelly, så hun gik hen og lagde sig helt op af hans ben og da manden rykkede sig satte hun sig straks op og fulgte efter haha sikke et syn:-) Vera blev også forelsket, men det var i et barn der sad lige så stille og hørte båltale. I et puf fik hun ham væltet halvt ned på ryggen og så lagde hun sig i hans arme og nød aftenen og drengen nød det mindst ligeså meget:-) Så det var en god aften og de var meget trætte da vi kom hjem! Idag startede vi dagen med en lille travetur ude på vejen inden det blev for varmt, men det blev en ganske kort tur, for jeg er bare ikke ret gode venner med flexline i flertal! Det er faktisk ret svært at gå tur med to kæmpe damer i hver deres flexline, specielt når de tosser rundt og vil lege og de løber hver deres retning! Så det blev kun til 20 min så var min tålmodighed opbrugt. Men så har vi lavet andre sjove ting. De har været på leverpostej søg i haven, men da Vera jo ikke må få de gode sager skiftede jeg leverpostej ud med nyre diæt foder på dåse blandet med lidt vand for at få det til at klistre. Ja det sad ikke så godt fast på træer og grene, men det gik og hundene var tossede med det og fik da næsten en halv time til at gå med det. Vi skal i skoven her sidst på eftermiddagen så må det være kølet lidt af, Shelly blir nemlig hentet før spisetid, så hun skal da ikke hjem og sige der ikke sker noget her ved moster;-) Det har været alletiders at have hende på ferie, hun er bare så sød og nem og akkurat ligeså kærlig som Vera. Så vi glæder os til hun kommer igen og er ikke vilde med at lade hende rejse allerede:-)
23.06.10 Lige lidt hygge billeder:-)
22.06.10 Her går det bare super godt. Vera er helt hundrede tilbage på toppen og nyder bare så meget at have Shelly på besøg. De nyder hinanden mere og mere for hver dag der går, og Shelly er da også blevet lidt mere kæk hehe. Hun plejer ikke at være sååå vild med trappen, men denne gang går hun dog selv op når vi skal i seng. Det går langsomt og meget forsigtigt, men op kommer hun uden at skulle på Lars skuldre, så det er han vidst ret glad for;-) Men så idag hopper Shelly pludselig op i lænestolen som står under trappen, rejser sig på bagben og sætter forpoter over på trinet! Så er hun dælme ved at kravle mellem trinene for at komme op! Men jeg fik hende da standset hehe. I eftermiddag har vi været en tur oppe i den lille skov. En dejlig tur, men aldrig før har jeg da gået den lange rute på så kort tid! Tøserne havde kæmpe travlt og ville bare fremad! Desværre fik de rullet sig godt og grundigt i Veras total yndlings parfume føj for den!!! Så tror det ender med bad til begge tøser senere, for imorgen skal de med i byen, vi skal til Sankthans bål og så dur det ikke man stinker værre end jeg ved ikke hvad. Jeg har desværre ingen billeder fra vores skovtur idag, for jeg har rigeligt at se til med Vera løs og Shelly i flexline ind og ud mellem træerne haha. Vera har nemlig en tendens til at overhøre hvad der blir sagt når hun har Shelly på visit. Hun vokser lige til tre gange størrelse og blir meget mere modig og selvstændig og ja også fræk;-)
20.06.10 Vi har rigtig været på tur idag. Vi skulle ud og hente nogle græsarmerings tingester til vores indkørsel så vi smed tøserne i bilen og ville gå en dejlig tur nede ved stranden i Vejle. Men på vej kom vi i tanke om finhvalen og alle de mennesker der nok var dernede, så det droppede vi igen. Det viste sig også, at der hvor vi skulle hente de hersens ting var helt i Højen. Så på vej hjem kørte vi i en skov, en helt fremmed skov. Men ih hvor var den dog skøn! Der var en dejlig bred skovvej som vi fulgte og langs den løb en bred bæk. Pludselig var der en and og er der noget Shelly er tosset med udover vand er det en and! Så Lars fik æren af at holde hende, da Vera normalt er helt og aldeles ligeglad. Men jeg blev klogere, for hvis Shelly synes sådan en and er sjov ja så gør Vera også! Og da det kom helt bagpå mig var jeg tæt på at stå på næsen udover skrænten og ned i bækken! Men jeg holdt balancen og kom ned uden at falde, men det var rigtig smadret dernede i kanten, så det var nær gået galt haha. Da anden var fløjet sin vej kunne vi igen begive os ind i skoven. Da vi havde gået længe og vejen delte sig kom Lars i tanke om han da havde gps i mobilen. Og godt han fik den tjekket for vi var faktisk kommet helt til Søndermarken i Vejle!!! Ja vi følte ikke vi havde gået sååå langt, men blev enige om at vende om og gå samme vej tilbage for der var da et pænt stykke hen til bilen som jo var parkeret i Højen hihi. På vej tilbage fik tøserne dyppet fødderne igen, men hov pludselig blev det altså pænt dybt, faktisk så dybt at Shelly fik hovedet under vand og måtte svømme rundt med flexline på, hvor så det dog sjovt ud. Det var dog lykkedes Vera at komme uden om det dybe og over på den anden side og sørme om hun ikke også kom udenom på vej tilbage hihi. Hun er altså ikke den store vandhund hvis det når over navlen. Efter et par timer kom vi endelig tilbage til bilen og tøserne kunne næsten ikke vente med at komme ind. Og aldrig så snart havde jeg lukket bagsmækken, før de lagde sig ned og sov! Nu et par timer efter vi er kommet hjem er der stadig ingen kontakt overhovedet, de er helt færdige!:-) Lige lidt stemnings billeder fra turen.
19.06.10 Shelly er kommet på ferie, til Veras store fryd. Da vi kom hjem med hende satte hun i et kæmpe hyl og kunne slet ikke finde ud af hvilket ben hun skulle stå på. Nu har de fået hilst af og fået lidt mad så nu er der mere ro på. Det er altid et glædens øjeblik når Shelly kommer på besøg, dog synes Vera ikke det er helt så skønt, at skulle dele sin mor med en....og er der en, der er moster syg, ja så er det Shelly, men til sidst gav Vera op og lagde sig pænt ned og ventede til det var hendes tur til at få kys:-) Vera har et meget gammelt kødben som hun værner om og det lykkedes selvfølgelig Shelly at fiske det op fra bunden af Veras kiste med legetøj....lige der så Vera dog noget skeptisk ud, men som den søde kusine hun er, lagde hun sig bare ned og holdt godt øje med situationen og så snart Shelly gik nappede Vera det igen:-) Nu ligger de og putter på gulvet og senere skal vi på en lille gåtur.
18.06.10 Vera har været ved kiropraktor idag og han var meget tilfreds med hende. Hun havde dog lidt der lige skulle rettes og en som hun bestemt ikke synes så godt om ih hvor hun græd! Men bagefter var det glemt og Jakob fik et kys:-) Hun var også lige en tur på vægten, og det går den rigtige vej, et halvt kilo mindre på 14 dage, så nu siger den 46.8. Ja ja vi skal nok nå målet hihi.
16.06.10 Det blev ikke til hverken gåtur med Jamie eller besøg hos kiropraktor idag, men Vera og jeg var på en dejlig tur ved Ravning og gik på Hærvejen næsten hele vejen til Vingsted. Men pyh det var lige ved det var for varmt, så det var godt der var en bæk Vera kunne traske rundt i, ja hun synes da også jeg skulle med ned og dyppe tæerne, men jeg nåede heldigvis at få balancen inden jeg landede i store sten og brændenælder i en bæk!På denne natursmukke sti er der også et dambrug, hvor der græsser nogle får og lam. De var bag hegn, men et stykke længere henne var der kun brædder for. Ja det var da sikkert ganske fint til får, men til lam var det da lige spændende nok hehe. Vera fik øje på tre små lam som stod og drak vand ved en sø tæt på hegnet og hov sådanne dyr har jeg da aldrig set? De var sjove! så alt imens hun stod og så på dem med ørerne rejst løb de to af dem hen og sladrede til deres mor som kom brægende i fuld fart hen mod Vera for lige at sige hun skulle smutte. Men Vera var ligeglad og blev troligt stående. Lammet syntes også Vera var en sjov skabning, så da den pludselig hoppede op og tog forbenene ud mellem brædderne fik vi travlt med at komme væk. For sikke da et cirkus det kunne være blevet med et lam på slæb:-) Og selvfølgelig lå kameraet derhjemme typisk!
15.06.10 Vera og jeg har været i haven og luge mellem fliserne. Ja det er ikke nogen nem opgave når man har en dejlig hund som Vera. Vera skal helst være der, hvor der sker noget og jeg tror ikke hun synes det med at rense fliser er den sjoveste aktivitet hun kender. Underligt nok....hehe. Hun trisser rundt om en, mens man sidder på hug og gør sit bedste for at holde balancen og så kan man høre på hendes åndedræt at nu skal der ske noget, så sidder man der og forsøger at redde sin spand med ukrudt, sine redskaber og handsker for det plejer jo at være det hun render med. Men nej, idag var det ikke det, der skulle ske....næ nej hun puffede til mig så jeg landede pladask på måsen og bagefter satte hun sig med sin lille pariser popo ovenpå mit skød og sad og så rigtig tilfreds ud med situationen!:-) Så kunne jeg jo så se hvordan jeg ville luge med hende på skødet hihi. Og det skete ikke bare den ene gang, niks det var hver gang jeg flyttede mig hun kom og legede skødehund, den skøre kugle. Imorgen skal hun i skoven med Jamie så det bliver bare total hygge. Senere imorgen går turen til Nordre Dyrehospital op til kiropraktoren, så krydser vi fingre for, at han ikke finder noget, så hun kan blive "udskrevet" for denne gang. Men nu står Vera klar og mener det er NU vi skal ud at gå så må hellere blive klar:-)
10.06.10 Her går det godt. Vera trives og idag trodsede vi både regn og flåter og tog et smut op i den lille skov og havde en super skøn tur og skoven helt for os selv:-) Og det lykkedes da også Vera at finde en dejlig ildelugtende klat hun kunne rulle rundt i- suk min nyvaskede lille pige....tror altså aldrig det lykkes mig at vænne mig til den lugt føj!!! Ser frem til, at Vera skal på vægten i næste uge hos Jakob, for synes hun begynder at syne så smal og hendes halsbånd bliver større og større.....men måske det bare er synsbedrag for sidst var der jo ikke sket det vilde hehe ups.... og så er det vidst også tid til vi igen snart kan begynde i water walkeren:-)
05.06.10 Igår kom Nynne ud til os og efter en ret så grim oplevelse i Vejle på gågaden, lykkedes det os alligevel at få en dejlig dag ud af det. Vi var desværre vidne til at en dejlig berner dreng som vi stod og snakkede med, blev overfaldet af en kamphund uha hvor var det grimt! Sikke et chok det var for os alle, ikke mindst for hans mor og ham selv så det var en lettelse at høre fra dem efter de havde været hos Dr. Dyr. Han var meget heldig sagde dyrlægen, han fik nogle grimme sår på halsen, men skal nok komme sig. Efter vi havde hygget herhjemme og grillet og Vera og Nynne havde leget gemmeleg i haven og Nynne havde fortalt Vera en historie som hun virkelig sad og lyttede til med rejste ører og hovedet på skrå, kørte vi en tur til Fårupsø og gik en lille tur med Vera og købte en is så dagen endte hyggeligt trods alt. Idag har min mor været på besøg og fejret Lars fødselsdag med os. Det var rigtig hyggeligt og Vera var kæmpe glad for at se hende og blev ved med at stå og slikke hende på hånden. Efter vi havde spist skulle vi spille kort, men pludselig blev det for meget for Vera, hun savnede sin mor så vupti sad hun på skødet af mig oppe ved spisebordet hihi det er nu ganske hyggeligt trods besværet med sådan et stort skrummel:-D Da min mor var taget hjem til aften gik Nynne og jeg en aftentur med Vera på vej og mark og da vi var kommet af sted opdagede vi, at Mille var smuttet med:-) Det gik rigtig fint og både hende og Vera synes det var ih så hyggeligt at være på tur sammen. På vej hjem gik vi ind over marken og Vera fik lov at løbe fri. Tjuhej hvor det gik over stok og sten og over kornet. Pludselig var Vera væk, det så bare så sjovt ud. Midt i et hop lod hun sig forsvinde i det høje korn og ind imellem kiggede hun lige op. Og da vi var udfor hende sprang hun op af kornet som om hun sagde BØH her er jeg og sådan fortsatte det, mens vi skreg af grin over hende.:-) De hygger sig også på udstilling i Bøsøre. Lady Xiera familien fører sig frem :-D 3 hvalpe fra F-kuldet var mødt op og alle fik SL (særdeles lovende) Femme Fatal vandt babyklasse tæver og Flanagan babyklasse hanner og endte med at blive bedste baby. Stort tillykke Jer. Også smukke faster Berta har klaret sig rigtig godt idag. Ud af ca. 25 tæver blev hun blandt de 4 bedste og blev 4. vinder! Kæmpe tillykke Mosters smukke Berta pige.
04.06.10 Denne weekend står i udstillingens tegn på Bøsøre Camping. Det er klubudstillingen og den plejer at være rigtig hygge, faktisk den bedste af årets udstillinger. Vi skal dog ikke med, men jeg ved at familien Lady Xiera er godt repræsenteret. Så pøj pøj til Jer alle og rigtig god weekend! Her hos os kommer Nynne på weekend så vi skal også nok få det rigtig hyggeligt:-) Regner med at den næste udstilling for vores vedkommende bliver i Vejen til august så det ser vi frem til.
02.06.10 Vera fik besøg af sin nye veninde idag og de var bare helt vilde over at se hinanden igen! De stormede rundt i haven og hyggede sig. Vi skulle jo på tur oppe i den lille skov så de rigtig kunne boltre sig, meeeeen det gør vi ikke igen lige i hast uha. Tøserne hyggede sig og løb op og ned af skrænterne og gravede efter mus og ind og ud mellem træerne. Turen var rigtig vellykket, men desværre var der andre end os, der synes det var super hyggeligt vi sådan kom i skoven- det var alle tæger og skov flåterne!!! Det vrimlede med dem og hundene var helt levende i pelsen sådan kravlede de rundt og nej vi slap heller ikke for besøg! Så da vi kom hjem blev de børstet godt igennem så de kunne ryge af og bedst som vi troede det var fint, kravlede de da bare fra hundene over på os. Det hele kriblede og krablede så vi tog en rask beslutning at alle tre hunde måtte i bad omgående og bades i flåt shampoo som jeg engang købte på udstilling. Sikke en omgang, det skulle sidde i i 10 minutter så de måtte løbe rundt med skum i pelsen mens de andre blev sæbet ind og da de var færdige, ja så blev vi enige om, at vi da vidst også hellere måtte tage et bad i den shampoo haha. I bad kom jeg, men dog ikke i den shampoo og det kribler og krabler stadig, så jeg har lidt fortrudt....,men jeg skulle hurtig afsted til Århus, da Vera jo igen skulle op til Jakob på Nordre Dyrehospital til en omgang kiropraktik. Og igen fandt han lidt, så vi skal derop igen om 14 dage. Jeg vidste godt der var noget, for Vera har beklaget sig lidt når hun ligger sig ned og har ikke været vild med at skulle hoppe ind i bilen og igår aftes ville hun helst ikke med op af trapperne. Men nu er hun glad igen og kan igen putte uden det gør ondt i ryggen.
01.06.10 Den sidste weekend i maj står i festivalens tegn, der er der nemlig Jelling musikfestival. Fredag skulle vi på festival og Vera skulle med....ja jeg var noget betænkelig ved det, men det er bare gået over al forventning! Hun har opført sig så flot og har fået så meget ros af alle de mennesker der er kommet forbi og det har været mange. Vi boede hos nogle venner som bor i Jelling og de har også to hunde som Vera kunne hygge sig med og det må man sige hun gjorde! Ja hun hyggede sig også med alle de mennesker der kom og gik og de hunde der lige kom forbi for at sige godaw til verdens dejligste berner prinsesse. Tror jeg er vokset de første ti cm i weekenden pga. alle de rosende ord der er røget i Veras retning. FEDT!!!! Lørdag morgen vågende vi næsten alle sammen ved at Sophie hylede så vi da bestemt troede hun måtte være døden nær, men næ nej hun ville da bare ind til sin nye veninde, Vera, som sov bag en lukket dør hos sin mor og far haha. Da døren blev åbnet lagde de to sig på hver deres side af dørtrinet med snuderne mod hinanden. De har været uadskillelige og har den ene sovet og været helt flad pga. alle de indtryk, ja så har den anden siddet og lavet sjove lyde og forsøgt at puffe lidt liv i veninden igen. På trods af det har været en hård weekend for både to og firbenede er det som om der har manglet noget. Så over middag blev jeg ringet op af Sophies mor, at vi altså blev nødt til at mødes imorgen, for Sophie gik rundt og pev og sad foran døren til det værelse vi boede på i weekenden og kunne ikke forstå hvor Vera var :-) Deres anden hund Ronja var ved at være godt træt af hende for hun skulle hele tiden ligge op af hende som hun gjorde med Vera, så imorgen kommer de på visit og så tager vi et smut i skoven inden Vera skal til kiropraktor på Nordre Dyrehospital igen. Der er blevet taget super mange billeder i weekenden så når jeg får fat i dem(hvis jeg får dem) sætter jeg selvfølgelig billederne på siden. Imorges skulle vi køre Lars på arbejde så traditionen tro tog Vera og jeg på stranden ved Tirsbæk. Nej hvor er det altså bare en super skøn måde at starte dagen på. Selvom Vera var noget mat og træt efter weekendens strabadser, nød hun det og resten af dagen har vi nydt i solens stråler i haven, eller Vera har nu mest fundet de steder strålerne ikke kunne nå;-)
26.05.10 Vera og jeg har rigtig været på farten idag og haft den mest vidunderlige dag. Vi kørte hjemmefra kl. 12 for bilen skulle lige på værksted på Fyn, så jeg tænkte jeg ville tage Vera med og gå en dejlig tur på vejen hjem. Men det de kaldte for hurtig på værkstedet var så en time hihi så vi hyggede os i solen på græsarealerne og Vera fik rigtig snust og hygget, mens jeg snuppede en kop kaffe. Endelig var bilen færdig og turen gik mod Jylland igen og en skøøøøøøøn gåtur ved Trelde Næs. Vi gik gennem skoven og ned til stranden, hvor vi fandt en hyggelig lille lomme hvor vi havde det hele for os selv. Her tullede Vera rundt uden snor, mens jeg spiste min medbragte frokost, hjemmebagte pølsehorn, og en kop kaffe. Hun soppede og nød bare det hele i fulde drag. Hun fik også lidt af sin frokost og så sad vi der og så på fiskene hoppede i vandet og nød hinanden og solens varme stråler. Efter noget tid gik vi videre op til skoven igen og videre rundt og ned til stranden på den anden side. Også her fik hun lov at løbe uden snor og hvert et sandkorn blev lige tjekket, mens halen bare kørte fra side til side. Da vi kom op til bilen trængte vi til et hvil så vi fandt kaffen og Veras vandflaske frem igen og fik lige en lille tår til vores tørre hals. Vera var træt så lagde sig midt på p- pladsen og så gude smuk ud:-). Da jeg åbnede bilen hoppede Vera straks ind, dog lidt tung bagi, og lagde sig ned og sov så sødt. Så veltilfredse vendte vi næsen hjemad og var hjemme igen ved 18 tiden, så man kan rolig sige vi har været på tur:-) Tror ikke jeg ser mere til Vera idag, hun har ikke engang plaget om sin aftensmad her kl. 19.00 som hun plejer:-) Åh det er skønt at være hundejer!!!!:-)
24.05.10
21.05.10 Vera har i formiddags hygget sig hjemme i haven og nydt det gode vejr. Ved middagstid kørte vi mod Århus. Først skulle vi til Nordre Dyrehospital, hvor hun skulle til kiropraktor hos Jakob. Det gik bare så super godt og han var helt tosset med hende:-) Og det kan jeg jo godt forstå hehe. Hun var så nem at behandle og sød og rar. Hun havde lidt låsninger forskellige steder i kroppen nogle stykker i ryggen, ved korsbenet og en ordentlig en i nakken. Hun græd lidt da han fiksede den ene i ryggen, men blev hurtig glad igen og lod til helt at have glemt smerten:-) Det var den i korsbenet der lavede balladen i hoften som de havde opdaget på KVL. Da vi var færdige skulle vi over og betale og på en stol i venteværelset sad en lille bitte Kvik hvalp uha hvor blev Vera dog glad og hun fik lov at hilse. Hun lagde sig fint ned og gjorde sig til og alle var solgt:-) Så blev det vores tur og der var trængsel i rummet, så jeg dækkede Vera af og sørme om hun ikke bare blev liggende på gulvet mens jeg forlod hende og folk og hunde valsede forbi hende!!!! Min dyyygtiiiige lille pige:-) Da vi var færdige der gik turen til Århus Dyrehospital, hvor Vera havde en aftale med Steen Engermann. Han havde fået æren af at vaccinere hende og så er det fremover ham, der kommer til at forestå nyrekontrollen. Også han var helt ekset med hende og blev ved med at sige: Nej hvor er hun dejlig, hold da op hvor er hun en god hund:-) og hun sagde heller ikke et kny da han stak hende, det var værre med mig hihi uha. Hun var også lige et smut på vægten og han gjorde mig da helt nervøs da han startede med at sige hun vejede 46 kg lige ud. For så har hun tabt sig over to kg på en uge!!! Så han fik hende lige op igen og ganske rigtigt snød hun. Ja man er vel en dame med respekt for vægten, så Vera havde lænet sig op af væggen den snyder hihi. Vægten sagde 47.6 så hun har tabt sig knap et halvt kilo på en uge og det var perfekt sagde han. Det måtte endelig ikke gå hurtigere. Så det er super det går den rigtige vej. Da vi skulle ud igen opdagede Vera en underlig ting i loftet....den drejede rundt og rundt og Vera fulgte den skarpt med hovedet til alles morskab, men pludselig blev hun så bange for den, at halen faldt omgående og Vera satte i galop ud af venteværelset med mig bagefter som forsøgte at ramme udenom mennesker, hunde og vægge:-) Hi det var en ventilations propel eller hvad sådan en nu hedder. Jeg fik hende med ind igen og det gik fint så længe hun ikke så op, så vi kom flyvende ud af døren et par gange inden vi fik betalt:-) Så nu er der altså to ting Vera bestemt ikke bryder sig om: Fjer og roterende ting i loftet:-D
20.05.10 Her går det bare super godt for tiden. Vera spiser sin mad uden problemer er glad, nem og rolig og elsker igen at komme på tur. Ja faktisk vil hun helst ikke med hjem igen. Vi var på tur da varmen havde fortaget sig til aften og da vi skal hjemover efter en time på farten, uden pauser, slår Vera røven i jorden og nægter at røre sig ud af flækken, mens hun kigger længselsfuldt den anden vej. Ej mor vi skal ikke hjem allerede! Jeg blir her så kan du ellers se hvordan du vil få mig med!!!!:-) Men til sidst kom hun da glad og frejdig, da hun fandt ud af den ikke gik og at jeg bare lod som ingenting ganske som hun gjorde hihi. Vi er begyndt at skære ned på hendes ration af grøntsager, så nu får hun kun kål og gulerødder morgen og aften, eftersom hun er blevet mere rolig har hun ikke behov for så meget mad. Hun er nu ikke helt tilfreds med ikke at få sin kål til frokost, hun kigger på foder og så op på mig som om hun siger øh hey mangler der ikke noget her mor?!:-) Imorgen skal hun til kiropraktor i Lystrup på Nordre dyrehospital, for lige at være sikker på hun er helt som hun skal være inden vi atter begynder i water walker så vi kan blive de ekstra kilo kvit.
19.05.10 Tænk, at det nogensinde skulle ske! Havde jeg nu aldrig helt rigtig troet på, men sørme så om det ikke er det der er sket!! Min lille evig glade, hoppende Vera Vupti let på tå er blevet voksen!!!:-)) Hun er faktisk gået fra at være super aktiv, som vi har kendt hende det meste af hendes liv, til at være direkte lad:-) Ja hun vil da gerne ud at gå, men herhjemme er hun så rolig. Hun elsker alt og alle, der vil hilse og snakke, men på det sidste er hun blevet noget snobbet og det er bestemt ikke alle og enhver der får et go'daw med på vejen længere, det gælder både to og firbenede. Ja jeg var da helt bekymret for hende, da det kom så pludseligt og faldt sammen med hendes dårligdom, for normalt er hun jo ikke til at styre på 10 tønder land, hvis der kommer andre hunde. Men nu spiser hun jo igen, er dog stadig lad når der ikke sker noget. Så har snakket med min søster og hun kunne så smilende og lidt grinende fortælle, at det med de bliver voksne kommer ret pludseligt. Hihi der faldt en kæmpe sten fra mit hjerte og det blev pludselig fyldt med stolthed! Min lille pige er blevet en ganske normal, velfungerende berner på 2 år uden stress og jag:-) Hun kan nu færdes ude i haven med små børn og store børn uden problemer det er sgu da for fedt!!!!! Jeg kan slet ikke få armene ned, kald mig naiv, men troede virkelig ikke Vera nogensinde skulle blive SÅ rolig!:-)
18.05.10 Vera har fået forårsgæster.....igår aftes da hun skulle ud at tisse for natten, gik hun meget målrettet efter et spor i haven og pludselig stoppede hun op foran et sødt lille pindsvin:-) Pindsvinet var ikke spor bange og Vera sagde ikke en lyd, men gik lige så fint udenom efter at have snust og budt den velkommen i haven ;-)
17.05.10 Vera og jeg har startet en smuk dag med en super skøn morgentur ved stranden. Vejret var perfekt og vandet var så rent, at man helt fik lyst til at dyppe tæerne, hvis det da ikke lige var fordi man vidste det ville ende med kramper pga kulden;-) Men det afskrækkede nu ikke Vera da....Hun plejer gerne at ville soppe og det får hun selvfølgelig lov til, men idag skal jeg da lige love for jeg nær havde fået dyppet andet end tæerne, for Vera sprang ud i vandet og blev ved at løbe og hun havde altså flexline på! Ih hvor var det skønt syntes Vera og ved stranden er der så mange spændende dufte, at hun blir helt ør i hovedet af selv en lille tur. Det var dog ikke kun Vera der var på morgengåtur ved stranden. Vi mødte en sød lille fyr ved navn Otto som så gerne ville lege så hans mor sagde stille arh Otto er hun ikke for stor? Men nej Vera ville også gerne lege så det fik de lov til. Og de var så søde og Vera var så forsigtig så forsigtig. Min dejlige lille milde pige. Da Otto og hans mor gik videre synes Vera nu lige hun ville følge dem lidt på vej hihi, så jeg havde da nær aldrig overbevist hende om, at det altså var sjovere hos mig;-) Men det lykkedes og vi gik lidt rundt på stranden og da Otto kom tilbage løb Vera lige op til ham som om hun sagde: "Skynd dig at kom vandet er dejligt!" Men niks Otto var ikke en vandhund. Vi sluttede turen af med at gå på stien op til bilen i den smukkeste lysegrønne bøgeskov! Så hvis det ikke er en super start på dagen, ja så ved jeg snart ikke hvad er:-)
16.05.10 Hip hip huuurrraaaaa! Lars har fødselsdag idag og er blevet fejret med maner. Vi har været ikke mindre end 17 mennesker og en ekstra hund, nemlig lille Kvik. Vera har opført sig eksemplarisk, det var kun nødvendigt at smide hende ud en gang og det var da Kvik kom for tjuhej hvor var de da glade for at se hinanden!!! Ellers har Vera nydt opmærksomheden fra alle både store og små. Det blev da også til en lille travetur ude på vejen med nogle af tøserne. Nu er hun træt og sover sødt i sofaen. Imorgen skal vi køre Lars på arbejde så tror lige vi tager et smut på stranden hende og jeg:-)
15.05.10 Det er ved at være noget tid siden jeg har fået opdateret siden. Der er sket en masse på det sidste. Tirsdag var vi på KVL og Vera blev undersøgt fra hale til snudespids og fra snudespids til hale. Men de kunne intet finde på hende som var unormalt, ja hun var sågar forbi deres ortopædkirurg for at være helt sikker på hun ikke havde ondt i sin skulder. Men nej, der var kun lidt ved den venstre hofte, men ikke nok til hun skulle blive så dårlig. Så konklusionen for nu var, at hun muligvis har haft en infektion som så havde fortaget sig igen. Hendes nyrer var også i bedring, faktisk så meget, at Vera nu må få alm. foder bare det er lavt på protein så nu er hun tilbage på Specific's weigth control, da hun skal smide de ekstra kilo, der er røget på her hvor hun ikke har fået sin daglige motion. Samtidig fik vi en recept på noget mave medicin til hende som også skal smøre hendes spiserør, da hun kan have haft noget irritation der for det giver også diffuse symptomer. Og ja Vera har haft det rigtig godt siden vores besøg på KVL. Hun spiser og er igen i fart på gåturene i skoven. Så det er bare super skønt!! Igår fredag var hun såmænd med på camping ved Fårupsø. Vi var nede og besøge Lars søster og svoger. Ih Vera synes nu det var hyggeligt, for først gik vi lige en ganske lille tur med hende ved søen og da vi kom op på pladsen var der jo en masse mennesker hun kendte. Simon på 11, Lars nevø, er vild med hunde og drømmer om at få sin egen, så han lånte lige Vera med på en lille tur ude på stien og lavede en masse tricks med hende. Og se det er jo noget Vera synes er fedt! Vera nød det, men jeg kunne også godt mærke hun ikke var helt tilfreds med situationen for hun skulle jo være i snor hele tiden, så det blev lige til en lille tur mere rundt på pladsen, for mens hun lå og slappede af fik hun øje på tre artsfæller oppe på en skrænt. Så vi var da lige nødt til at gå op forbi for at se om det var nogen vi kendte, men det var det vidst ikke. Imorges var hun hun frisk og på mærkerne og spiste igen fint sin mad. Hun har dog været lidt træt idag, men det tro da pokker når man går fra der ikke sker det vilde i flere mdr., til man pludselig er på tur hver dag igen. Så hende og jeg tog bare en ganske lille tur ude på marken og vejen i eftermiddag i 15minutter, så var hun tilfreds igen og havde fået læst dagens avis og nyheder. Hun har til aften fået sin medicin for første gang, da det ikke var til at få fat i, men det lykkedes mig igår at finde et apotek, der kunne få det hjem til idag. Det er mikstur der skal smøre hendes spiserør og mave og hun er helt tosset med det skulle jeg lige hilse at sige:-) Så jeg sendte lige en varm tanke til Møffe drengen da hun fik det, da han også fik medicin i en sprøjte hver aften, dog var det hestemedicin for hans led:-) Mosters dejlige, bøvede lille Båffe-dreng!
09.05.10 Nynne har været her i weekenden og det er bare lige noget der passer Vera. De kysser og krammer hele tiden og er der noget en berner elsker så er det jo hygge og kærtegn:-) Nynne havde knap nok fået sig sat i sofaen før Vera var klar.
Lørdag var vi ude at gå en lille tur alle 4 og det synes Vera nu bare var hygge og lige noget der passede damen og hun fik rigtig møget sig til skøøøøønt.
Men vanen tro, så var der ikke den store interesse for maden søndag så Nynne trak i tøjet og gik udenfor sammen med Vera og fik da lige trænet lidt foder i hende. Da vejret var super trak vi andre i tøjet også. Nynne og Lars spillede fodbold og nå ja Vera var da også med og ret god til det faktisk:-)
Vera havde nok at se til, for foruden boldspil, havde Frida også bevæget sig ud i haven til os. Og når hun er ude er Vera meget obs på hende. Hvis hun går udenfor hegnet så begynder Vera at gø for det må hun IKKE så Vera holdt skarpt øje med hvor hun var og hvad hun lavede!
Efter en lille halv time med at holde øje og spille bold var Vera færdig som gårdsanger. Men inden Nynne blev hentet fik de da lige kysset og krammet lidt oppe i lænestolen. Vera plejer ikke at gå i lænestolen, men her i weekenden har hun gjort absolut alt det Nynne har gjort ja selv havebænken måtte hun op på da Nynne satte sig:-) så det har uden tvivl været en weekend med råhygge på alle måder hvis i spørger Vera.
Senere... Da det her ikke bliver ved med at gå med Vera, har jeg igen talt med KVL. De er jo løbende med ind over. Og de synes det var ved at være tid til, at de igen så hende derovre så hun kan blive tjekket helt igennem på ny, for hun er jo tydeligt ikke en rask hund. Så vi har fået en tid til hende på tirsdag hos Kristine, Veras Kjøvenhavner dyrlæge;-). Så håber jeg de kan komme nærmere ind på hvorfor hun ikke er på toppen mere. 07.05.10 Har fået disse skønne billeder af Veras smukke smukke far-Magnus. Er han ikke bare super smuk?:-)
03.05.10 Vera var på Bygholm idag for at blive tjekket. Vi fik en ret underlig diagnose som jeg ikke helt tror på. Vera har kolik og fik derfor mavesårs piller med hjem som hun skal have en halv time før et måltid....Hmm....???? Men som I jo ved er Vera ikke som andre hunde er flest så til aften opdagede jeg, at hun fik udslæt og blæner på overlæben og under næsen. Så var spørgsmålet så bare om de var der inden hun fik den første pille....men nu kan jeg konstatere, at de er på retur, så det må næsten være de piller, så hun har ikke fået dem til aften.
Senere.... Idag har der været udstilling i Hillerød og familien Lady Xiera var repræsenteret. Et kæmpe tillykke skal lyde til Bacchus som fik sit første cert idag:-) Og nå ja også tillykke til familien Larsen som uden tvivl har svært ved at få armene ned hihi TILLYKKE med jeres skønne bamsedreng:-) 02.05.10 Ja det var så ikke meningen at Vera skulle på tur igår, men hun var helt rundtosset og blev ved med at plage, så jeg gav mig til sidst. Så vi var alle tre på en herlig tur på marken og op for at se hvordan det står til med vejarbejdet oppe på den store vej. Vi glæder os nemlig ret meget til de igen åbner den så vi kan få lidt fred og mindre trafik på vores lille bitte vej. Vera synes det var rigtig spændende og nød det i fulde drag. Faktisk er det længe siden jeg har set hende så glad og aktiv. Jeg var dog lidt bekymret for om hun nu også kunne holde til det, men hun virkede ikke som om det var for meget. Hun var dog MEGET træt da vi kom hjem men hun spiste da sin aftensmad. Men så her til morgen var den gal igen....Vera vil IKKE have mad overhovedet:-( Godt det snart er tirsdag så vi kan komme til Gustav.
30.04.10 Vera spiser stadig sin mad når den bliver serveret, det er nu 5-6 dage uden de store problemer på mad fronten:-). Det er nu 10 dage siden vi sidst var på tur, så jeg bestemte mig for, at vi skulle ud at gå idag for at se, om hun stadig bliver for hurtig træt. Vi gik en tur ude på vejen og helt op på den store vej og hjem over marken. Det lyder langt, men er det egentlig ikke;-) Hun nød det virkelig, allerede da jeg spurgte hende om vi skulle ud at gå, startede hun en hyle koncert med tilhørende dans og kunne næsten ikke vente:-) Det gik faktisk ok, hun bliver stadig hurtig træt, men det er som om det er lidt bedre. Hun gik stille og læste mails og avis, men kunne godt sætte i trav hvis hun sakkede for langt bagud, så det er et lille fremskridt. Nu er hun allerede dampet af til drømmeland, så må vi se hvordan det står til når hun engang vågner op til dåd igen:-)
29.04.10 Igår fik vi gæster igen, men denne gang uden hund. Det var min veninde og hendes lille dreng Mads, på 1½. Vera var glad for at se dem, men faldt meget hurtig til ro, faktisk så meget, at hende og Mads kunne hygge sig ude i haven helt alene og der var ingen tårer. De spillede bold, eller dvs. at Vera tog bolden og når Mads så fik kæmpet sig hen til hende slap hun den og Mads tog den op og gav hende den igen hihi. Det blev da også til kæmpe krammere, men desværre var kameraet løbet tør for batteri så billederne af de to små må i tænke jer til:-) Vera er begyndt at spise sin mad igen, men stadig meget langsomt og tro det eller lad være det er det kogte hvidkål der står i højeste kurs. Det er i hvert tilfælde det hun spiser først:-) På tirsdag skal vi en tur forbi Gustav og have foretaget et meget grundigt tjek og aflevere urinprøve igen samt en masse prutprøver. Håber snart min lille pige er på dupperne igen så vi kan komme i skoven og lave alle de ting hun plejer at elske. Synes dog hun virker mere glad idag end hun har gjort hele ugen.
27.04.10 Så kom Bobby endelig for at lege, men Vera var nu ikke særlig interesseret i al den leg. Hun ville hellere bare ligge med sin kat-Emil på græsset. Men det blev da til lidt tumlen, men ih du godeste hvor Vera pustede. Men de hyggede sig nu alligevel i hinandens selskab da, for da Bobby skulle hjem ville han ikke med haha han gik ind i stuen sammen med Vera igen. Da vi fik dem lokket ud satte han numsen i fliserne "Nej mor jeg bliver her!" Og så smuttede de to igen og stod og kyssede hihi hvor så det sjovt ud! Men det lykkedes da endelig at få ham med ud af lågen og ind i bilen. Nu sover Vera tungt på gulvet. Regner med, at vi skal til Doktor Dyr i næste uge om ikke før. Nu VIL jeg vide hvad der er galt med hende. For noget er helt sikkert ikke som det skal være.
26.04.10 Idag skulle Bobby komme og lege med Vera. han kom da også, men desværre blev de ringet op at de skulle komme hjem så det blev et kort visit, men de kommer igen imorgen:-) Til aften var vi ude ved Kvik, Vera satte i en hyle koncert da vi kørte af grusvejen for hun ved altså godt at grusvej er det samme som sjov:-) De hyggede sig stille og roligt udenfor, Kvik kan altså ikke forstå Vera ikke vil lege for tiden, hun vil hellere bare tulle rundt og snuse. Så i et forsøg på at sætte fut i tingene begyndte Kvik at samle sten op....han har en mani med at det er sjovere at lege med sten ond det er at lege med bolde haha så han kommer og ligger store sten foran ens fødder fordi man skal kaste med dem:-) Vera var meget træt da vi kørte hjem, men hun har spist fint idag.
24.04.10 Idag har Vera været med i Baggesholm til fødselsdag ved Lars´ mor. Normalt er Vera ikke med til familie sammenkomst da det er noget af en forsamling af små børn og store børn og Vera er jo så glad, så de flyver rundt mellem hinanden hehe, men jeg kunne ikke bære at køre fra hende idag, da der jo ikke sker så meget i hendes liv pt. Og det gik også super godt, alle var så overraskede over hende. Hun gik stille rundt og hilste på alle store som små. Vi var 19 mennesker i alt og de 10 var børn i alle aldre. Der var et leben uden lige. Der blev kørt på crossere, to og firhjulede, der blev gynget, cyklet, badet i badebassin, spillet fodbold og reddet på heste. Ja der var nok at se til for Vera. Kun en gang blev det for meget for hende så da måtte to af de store piger ud at trave en lille tur med hende op af grusvejen, så hun lige kunne få ro i sit hoved og så var hun klar igen. Hun så da også lige sit snit til at stjæle et stykke kød fra en af ungernes tallerken, som var ladt ubevogtet et stykke tid...tsk tsk tsk, men heldigvis var de færdige med at spise;-) Og nå ja, Vera og jeg startede dagen derude med et smart stunt....jeg var lidt på vagt når ungerne kørte crosser, for var bange for Vera skulle løbe efter dem, så jeg tog hende i halsbåndet og ganske rigtig satte hun i spring, men jeg havde jo godt fat og vupti så fik hun væltet mig på en havestol som måtte lade livet haha. Så fik folk sig lige et billigt grin og Vera blev kureret for at løbe efter crossere:-) Selvom hun ikke er helt frisk har hun virkelig nydt dagen i fulde drag og nu er hun hoppet op på sin plads i sofaen og gået til ro for idag.
22.04.10 Der er ikke de helt store ændringer i vores hverdag. Dagen går med at lokke mad i Vera som går og bliver mere og mere trist. Eller det synes jeg hun virker til. Nu skal det ikke forstås sådan, at hun bare syner hen, for når der sker lidt liver hun op og halen kører glad rundt:-) Så på mandag har jeg arrangeret, at der kommer en legekammerat på besøg, nemlig Bobby:-) Er ikke i tvivl om, at Vera bliver ellevild, så håber jeg bare hun kan holde til det. Men mon ikke det nok skal gå, når vi holder øje med hun får sine pauser.
20.04.10 Til morgen var Vera igen ikke interesseret i hendes morgenmad, men da jeg skulle afsted hele dagen ville jeg bare have lidt i hende. Det lykkedes også at få små 20 gram foder i hende så var hun lige ved at kaste op af væmmelse. Hun skulle også på en lille luftetur inden hun blev overladt til sig selv, så vi tog tøj på og begav os ud i gyllestanken. Ih det var noget der kunne sætte fut i hende da halen kørte helt overdrevet rundt:-) Vi gik i ca. 8 min før vi vendte om og hun gik glad med tilbage så det blev til en tur på 16 min kort, men lige hvad hun trængte til. Da vi kom hjem lagde hun sig i sofaen og puttede hos mig- hygge! Da jeg kom hjem igen ville jublen ingen ende tage. Da hun havde hilst af stormede hun ud og spiste sin morgenmad og hov hvad var lige det der var på græsset.....????? SNE juhuuuuu!!!! Hun stormede rundt og hyggede sig helt vildt. Så da hun bankede på for at komme ind, lignede hun en druknet mus haha. Efter en dejlig frottering ligger hun nu og sover trygt ved min side i sofaen:-)
19.04.10 Vera har spist fint gennem hele weekenden, ja faktisk har hun næsten ikke kunnet vente på hendes mad blev serveret, så det har bare været så fedt at se:-) Men her til morgen var den gal igen- hun vil ikke spise og hun laver smaske lyde!:-( Vi har ellers ikke været på tur i weekenden, men måske den boldleg har været for meget for hende igår....Nu må vi se hvad dagen bringer, havde ellers planlagt lidt hjemmeundervisning ude i haven. Det er så længe siden vi har været til træning, så tænkte vi kunne lave en lille træningsbane i haven med slalom og lidt forskelligt. Men nu må vi se om hun kvikker op.
17-18.04.10 Weekenden har stået på hygge herhjemme. Vera har pludselig fundet en leg der er noget så sjov synes hun. Ganske fedt egentlig. Kattene har fået en bold lavet af tov af Nynne i julegave og den er Vera helt ekset med. Hun løber rundt med den herinde, men nu er hun begyndt at tage den i munden og så spytte den ud ved mine fødder og så skal den trilles hen af gulvet og tjuhej hvor det går efter den i fuld firspring. Det er ligefør det hele vælter på hendes vej efter bolden, men vi klarede den da uden uheld:-) Hun henter bolden, men plejer ikke at ville aflevere den. Men det er hun så begyndt med her i weekenden, så vi har rigtig fået leget med bold:-) Måske det er begyndelsen til hun endelig vil apport øvelsen... Men min lille hund blev træt af alt det løben igennem stuerne så hun placerede sig i sofaen med bolden og spyttede den ud. Troede så hun havde fået nok, men nej VOV sagde hun. Jeg skulle tage bolden og kaste den til hende så hun kunne gribe den, mens hun lå på den lade side, og når hun greb den lagde hun den fint ved siden af og så kunne jeg ellers fortsætte sådan:-) Ja den er lidt alternativ vores apport øvelse, men bare det hun afleverer den og gider løbe efter den mere end een gang er et kæmpe fremskridt!
16.04.10 Lige en hurtig opdatering på Veras helbred. Det er endelig som om hun er ved at komme ovenpå igen. Hun spiser fint sin mad og er begyndt at plage om at komme på gåtur igen. SKØNT! Det er stadig ikke så lange ture, men lidt har også ret:-) Men der sker stadig ikke det helt vilde, da vi nødig skulle have tilbagefald, så alt med måde;-) God weekend til Jer alle.
13.04.10 I disse dage går Vera og jeg herhjemme og nyder vejret og tilværelsen. Der sker ikke det helt store, da Vera stadig ikke er helt på toppen. Vi var dog ude at gå en kort, men dejlig aftenstur i søndags. Vera nyder det er blevet forår og tilbringer det meste af døgnets timer ude i haven. Hun har allerede indtaget sin faste sommer plads langs husmuren på terrassen, her er der skygge det meste af dagen så det er bare total yndlingsplads:-) Selvom hun hænger lidt i bremsen for tiden, kan hun nu da sagtens finde energi til at drille når jeg er i haven....tsk tsk tsk. Hun stikker af med mine have handsker og mit indsamlede ukrudt den laban, men det er nu sjovt at se hendes udtryk i hovedet når hun gør det, for hun ser så fræk ud og skuler til mig for hun ved godt jeg synes det er lidt irriterende haha. Ellers går tiden med at kysse og kramme i sofaen, Vera har altid været en kærlig hund, med behov for tæt kontakt og det er da bare så hyggeligt:-) Jeg ELSKER det!
10.04.10 Så er foråret officielt indviet her hos os, Vera har været på havearbejde idag:-) Det er bare noget hun kan lide! Hun kunne dog ikke helt forstå hun ikke skulle hjælpe med noget....Sidste år fik hun opgaver når jeg var i haven fordi hun hele tiden kom og lavede ballade og stak af med de blomster jeg forsøgte at plante i krukker. Så sidste år fik hun den opgave, at hun skulle hjælpe mig med at åbne poser med muldjord, hvilket hun endte med at blive helt god til:-) Og så sad hun bare ligeså fint og ventede på jeg sagde åben Vera og så kunne jeg plante ud i fred hihi. Og det første år med Vera hjalp hun med at hive ukrudt op og fik også lært at smide det i spanden. Men desværre for mig sidste år havde jeg glemt den kommando vi brugte så da gik det ikke. Der tog hun tingene fra spanden og stak af med haha så jeg kunne gå rundt og samle op igen bagefter. Men vi skal have lavet et bed med buske i år så der kommer der helt sikkert nogle opgaver til hende:-) Nu ligger hun og hviler efter vi har været i haven for skønt hun ikke havde de store fysiske opgaver, havde hun ting nok at se til. Hun skulle holde øje med både mor og far og med hvad det var vi gik og fjernede fra HENDES have og det bliver man altså meget træt af. Og sørme om far ikke havde fået samlet hendes kæmpe kødben op i trillebøren sammen med alt det træ hun har samlet sammen fra brændestakken gennem vinteren!!!! Så den måtte hun lige hen og hente igen inden vi gik ind, og den blev sirligt lagt på sin plads midt på græsplænen igen, hvor den har haft sin plads hele vinteren:-) Åh hvor jeg dog elsker min sjove, kærlige og kloge lille pige!
08.04.10 Der sker ikke det helt vilde i Veras liv for tiden og det nager mig, så idag tog vi ud til min far og Lisbeth og spiste og mens maden kogte på komfuret gik Vera og jeg en dejlig tur ned i engen. Det er en super skøn tur. Man går på en græs sti langs markerne og den ender ud i skov som er lig med skæg og ballade:-) Man kan gå den endnu længere og rundt på en anden mark og hjem langs vejen, men skønt Vera har fået mere energi nu hvor der ikke er en gåtur på skemaet hver dag, bliver hun utrolig hurtig træt stadigvæk. Så vi gik samme vej tilbage og det var lige hvad vi trængte til os to, en dejlig tur i dejligt vejr. Selvom jeg ikke synes hun rullede sig i noget så må hun have gjort det alligevel, for puha hvor hun lugter af ko!!! Så jeg tror bestemt der er en, som skal i bad imorgen. Her til aften var jeg lige inde på Facebook og se og pludselig ser jeg en meget smuk hund som ser meget bekendt ud og tænker hvordan dælen har de fået et billede af Vera????!!!! Hihi så var det Veras halvbror Eiko:-) Det er helt utroligt som Lady hvalpe ligner hinanden, nogle mere end andre og nogle gange mere end andre. Her har vi gået og sagt det er far Magnus V-kuldet ligner mest, men de må uden tvivl ligne deres mor en hel del også. Se bare her: Veras smukke halvbror Eiko og en ven...
07.04.10 Et stort tillykke skal lyde til Lady Xiera's U2 kuld, som bliver 3 år idag, håber i får en skøn dag! Igår var Vera på besøg hos Kvik. Det er så sjovt så glad den gamle hund på 11 år bliver når Vera kommer:-) De leger og leger og følger hinanden over alt! Igår var det faktisk Vera der bad om time out hun gad ikke alt den leg så hun lagde sig ned på skjoldet så kunne Kvik lege alt det han ville bare hun måtte slappe af:-) Så da vi gik ind tullede Vera og Kvik rundt udenfor på markerne. Så selvom det ikke blev til meget leg, så vi ikke Vera resten af dagen da vi kom hjem, hun sov rigtig tungt og opdagede intet hihi.
04.04.10 Ih hvor får man bare mange billige og dejlige grin, når man har hund:-) Vera er jo ikke lige hunden der normalt er bange eller usikker overfor noget eller nogen. Men tror alt det her påske halløj og snak om kyllinger er gået hende på hjernen, for igår aftes ville jeg forkæle hende og give hende skorpen af et stykke rugbrød. Hun må jo ellers helst ikke få den slags mere, men tænkte det var påske og vi andre hyggede.... Men Vera blev så bange for denne skorpe, at hun bakkede væk med hovedet på skrå, mens hun bare stirrede på den og på mig. Jeg forsøgte alt, men nej. Lige pludselig fik hun bakket så meget at hun stille ramte væggen og så skal jeg da lige love for hun hoppede op i luften af skræk og væltede alt på hendes vej haha. Hun kom hen igen jeg tog skorpen i munden, men heller ikke. Til sidst lagde jeg det på en tallerken og stillede ned til hende niks glem det jeg rører den ikke mor!! Så det endte med Mille åd det og først da den var væk kom Vera hen og så på tallerknen:-) Nej hvor vi grinte af hende den skøre kugle:-)))
03.04.10 Vera er ved at få energien tilbage, så igår var vi på en meget lang gåtur. Ja den var nok ikke længere end vi plejer at gå, men den var i snor hele vejen. Vi skulle nemlig til Tørring, op på tanken efter snolder:-) Vera var fuld af pep da vi begav os afsted og hun synes det var alletiders. Pludselig var der en en underlig lyd og jeg tænkte hvad dælen er det? Så gik det op for mig at lyden kom fra Vera hun knurrede!!!! Hehe det vidste jeg slet ikke hun kunne:-D Jeg kiggede rundt, men kunne ikke se noget der skulle give anledning til hun knurrede....der var et vigepligtsskilt og op af den stod en meget lyserød cykel, sagde Vera det er en CYKEL og nå ja så logrede hun med halen og vi kunne gå videre haha. Det var første gang Vera skulle stå bundet ved sådan en hundekrog, men hun tog det nu meget pænt og lagde sig ned og fulgte med i alt trafikken på tankstationen. Da vi skulle hjem var jeg lidt betænkelig for hun var godt nok træt og der var lidt langt hjem. Men da vi kom tilbage på den vej vi normalt går på, ja så kom der gang i hende igen da og hun måtte lige op omkring marken selvom det var modsatte vej af hjem. Men hun var tørstig og der er sådan en dejlig vandpyt. Så da hun havde tanket op kunne vi gå hjem. Var så stolt af min pige da vi gik den lange vej. Vera har flexline på, men det kan nogle gange være svært at høre om der kommer biler pga. vinden. Og der er ret langt hen til den anden ende af snoren, men jeg behøver ikke være bekymret når der kommer biler fandt jeg ud af, for Vera stopper op når der kommer en bil, går helt ind i græsset og vender sig om og ser på mig. Hun har fra hun var lille været vant til at få en guf når der kom biler og det sidder åbenbart fast selvom det ikke er mange af slagsen hun har mødt helt herude på landet. Men mange ting sidder fast når det handler om guf....det er så ikke altid den helt rigtige handling hun reagerer på. Fx er der en mark på vores vej og den er bare super synes Vera for der ligger skelet fra en gris og hver gang vi går forbi skal Vera altså hen og snuse og snaske i den. Jeg siger bestemt nej, men i starten var det altså mere spændende med den gris end med mine guffer. Men efterhånden har hun da lært at lade den ligge. Hun gør følgende hihi. Hun går hen til den, dutter på den, ser på mig, jeg siger nej og så kommer hun hen til mig fordi der falder guf af. Så jeg tror, at Vera tror, hun skal dutte på den for at få guf og ikke for at lade den ligge:-) Men hva bare hun lader den ligge er jeg nu glad.
31.03.10 Der er kommet svar på Veras blodprøver. Alt så fint ud, faktisk er hendes nyretal faldet siden sidst, hvilket er fantastisk. Men nu er hendes kolesterol tal alt for højt! Hun er en meget speciel hund må man sige på alle områder....Så nu har jeg skrevet til KVL for at få en forklaring på det hele. Håber de kan hjælpe os med at indkredse os på hvor vi skal lede, eller måske sige at det er normalt det tal stiger ved nyresygdom, for godt har Vera det ikke endnu. Vi skal hente Lars fra arbejde idag, så jeg regner med vi lige snupper en dejlig tur ved stranden inden:-)
30.03.10 Vera virker mere frisk idag. Hun er stadig træt, men hun er klar på der skal ske noget igen så det er dejligt. I formiddags trippede hun rundt indenfor og pludselig gik hun hen i køkkenet og ud til fordøren hvor hun begyndte at pive. Underligt! Jeg åbnede døren og hun stormede ud. Hun satte hovedet helt ud gennem tremmer på lågen mens halen bare kørte. Hihi det var hendes gode ven posten der kom:-) Nej hvor hun da hoppede og dansede af glæde og fryd for hun har jo kiks med mums:-) De er blevet så gode venner, at posten nogle gange i weekenden, hvis Vera ikke er ude, kommer og banker på, for Vera skal da have sine kiks siger hun:-) Vi har været en tur i skoven i eftermiddag og det blev nydt. Hvert blad blev nøje læst og studeret. I et ganske kort øjeblik hvor jeg ikke lige havde øje på hvad Vera lavede må hun have rullet sig....for da vi kom til vores hvilested opdagede jeg hun havde et blad til at sidde fast i pelsen ved halsen. Tog det af og opdagede at hun havde sådan noget gråt muddersnot til at sidde og i guder hvor det da bare stank!!!! Forsøgte ihærdigt at få det af men uden held det blev bare mere klistret. Så da vi kom hjem måtte Vera klatvaskes. Det er bestemt ikke noget hun synes er særlig sjovt! Vera synes nemlig det er for dårligt hun ikke må beholde sin dejlige nye parfume på føj. Så da hun så jeg fandt shampoo flasken frem var hun den, der var smuttet hen i hjørnet i gangen. Men vi fik det da vasket af og stanken forsvandt. Hurrra for min dejlige eukalyptus shampoo som bare tager al dårlig lugt og holder lopper og flåter af vejen. Ja hun virker til at have mere energi, men det er kun til vi kommer ud, små 15 minutter senere er hun helt flad og lunter afsted ved siden af mig. Men vi nyder nu vores skovtur begge to:-) Der er stadig ikke kommet svar fra KVL på Vera blodprøver, håber de kommer imorgen ellers bliver det en meget lang påske....
29.03.10 Vera er stadig meget træt og maden, ja den glider da ned, men det ligner ikke en nydelse for hende. Regner med svar på blodprøver fra KVL imorgen. Det meste af dagen idag er gået med at ringe rundt til diverse dyrlæger og dyrehospitaler for at få fat på Veras nyrediæt foder. Det skal åbenbart ikke være let at have en hund med en lidelse som kræver special foder. Vera får KD fra Hills, men den er så godt som umulig at få fat i, så jeg tænkte jamen så skifter jeg over på Specifics CKD, men nej den skulle det åbenbart heller ikke være. Jeg plejer at få Hills fra Vejle Dyrehospital, men de har ikke kunder nok til at have den hjemme så den udgår og kan kun fås i 5 kilos poser og det er altså for lidt og bliver alt for dyrt, når Vera spiser 14 kg på en måned. Så jeg må til Horsens for de har den på Bygholm og de lovede, at det blev de ved med at have også i stor pose. Træls jeg ikke lige havde undersøgt det da jeg var deroppe i fredags:-) Men først vil jeg på en lille gåtur med Vera, hun står allerede klar udenfor med tøjet på:-)
27.03.10 Vågnede imorges ved at Vera puttede sig helt ind til mig på den gale side:-) Hun plejer altid at ligge bagved mig, men idag havde hun lagt sig foran og pressede sig helt ind til mig så vi lå i ske, ih det er total hygge at vågne på den måde. Jeg aflyste træning idag da jeg ikke synes det er fair for hende at hun skal være på når hun ikke er helt på toppen. Vera er ikke typen der giver op når der sker noget, hun kæmper og bliver ved selvom hun næsten ikke kan slæbe sig afsted og halen logrer ligeså stille. Selv da jeg hentede hende efter hun blev steriliseret logrede hun ud til bilen. Den eneste gang Vera ikke har logret med halen var efter anden skulderoperation. Hun har det bedre idag, men er nu stadig meget træt. Vi gik en dejlig tur i Jelling skov. Ganske hurtigt kunne jeg se hun blev træt, men hun vil bare så gerne så vi fortsatte turen rundt i hendes tempo og den blev nydt i fulde drag af os alle tre. Og selvom vejret var skønt mødte vi faktisk ikke nogen, så hun kunne rigtig gå og dase uden snor. Man går rundt langs golfbanen nogle steder og der er der små bakker. Så vi tog lige et par ture op og ned af dem for at træne muller og det blev da også til lidt gemmeleg. Det gik ikke vildt stærkt, men man kunne se hun nød det og synes det var sjovt.
26.03.10 Vi var til kontrol på Bygholm i formiddags. Umiddelbart så alt fornuftigt ud. Hendes urinvægtfylde var dog faldet lidt igen siden sidste kontrol for knap en mdr. siden og pH værdien var kun på 5. Får svar på hendes blodprøver engang i næste uge. Gustav kunne ikke sige hvad det var der gjorde hende sløj og utilpas, umiddelbart var der intet at se eller høre på hende, men skulle holde øje med hende selvfølgelig og tjekke temp når hun blev skidt, da den de sidste par gange har været lige lovlig lav. Det er første gang Vera ikke har brokket sig over at faste og ikke har tigget om at få mad efter dyrlægebesøg. Ja det var da ikke engang sådan det blev kastet ned da hun fik, men hun gik sirligt til det og det tog laaaaang tid at spise. Hun var godt træt og lå mest udenfor og sov i det fine vejr. Sidst på eftermiddagen blev hun lidt utålmodig så jeg trak i tøjet og vi gik en tur på vejen og marken. Det er altså stadigvæk noget der dur, den daglige gåtur med moar. Men hun bliver hurtig træt så den er ikke så lang mere. Vi er stadig på farten i ca. en time, men meget af tiden går med at stå stille og vente på Vera rejser sig igen. Hun tager lige et lille hvil enten siddende eller liggende undervejs.
25.03.10 Pyh sikke en nat. Vera har igen været dårlig det meste af natten. Hun begyndte ved tre tiden at smaske og lave gispe lyde. Hun stod op drak en masse vand og kom i seng igen. Men hun kunne ikke finde ro og pludselig skulle det gå stærkt for hun skulle kaste op. Så afsted det gik ned af trappen og ud i haven. Efter noget tid og et par opkastninger drak hun endnu en omgang vand og ville med ind. Men hun lagde sig i sofaen og ville ikke med op i seng. Sad lidt med hende og til sidst gjorde hun tegn til at nu kunne vi godt gå i seng. Da vi kom op lagde hun sig i sengen, men roen sænkede sig ikke over hende, så hun hoppede ned af sengen drak mere vand og lagde sig foran døren og lavede hendes lyde og var meget urolig. Ca. 4.30 kom hun i seng igen og faldt i søvn vi sov helt til kl. 8 og så var den gal igen vi nåede desværre ikke ud så hun måtte af med det på gulvet i stuen den stakkel. Hun lagde sig udenfor og slappede af. Ved 10 tiden serverede jeg lidt mad for hende men det havde ingen interesse hun gad ikke engang gå hen for at se hvad det var. Hun har ikke feber faktisk er den lidt lavere end normalt. Jeg ringede til Bygholm af flere årsager. Vi havde en tid i water walker idag, men det dur ikke og så skulle jeg høre om de havde fået svar fra hendes sidste afføringsprøve. Det havde de og den var heldigvis også negativ. Så det er hverken hjerteorm eller giardia, der driller hende, og det er jo i og for sig godt. Fortalte at hun igen havde været dårlig og de synes ikke om det. Imorgen skal vi til tjek hos Gustav håber ikke der er sket alt for store ændringer i hendes tilstand. Sidder nu og ser på en meget træt hund og fortryder lidt jeg ikke tog imod en tid hos Gustav idag, men jeg havde jo hverken urin prøve eller en helt fastende hund....Hun er lidt svær at finde ud af hende Vera for hver anden dag er hun frisk og hver anden dag helt nede i kulkælderen. Hun er dog glad og vil gerne med på tur, bare den ikke er for lang.
24.03.10 Det har været et herligt vejr igen idag. Men formiddagen gik med sygebesøg hos en veninde så Vera var overladt til sig selv herhjemme. Da jeg kom hjem ville jublen ingen ende tage og sidst på eftermiddagen slæbte jeg mig selv afsted op i skoven med Vera. Men hvor var det dog skønt. Efter den vanlige pause på vores træstamme gik turen videre og pludselig fik jeg øje på noget lyst mellem træerne, men Vera reagerede ikke så jeg ventede med at reagere. Pludselig opdagede jeg, at det var to som var ude at gå og nyde vejret. Jeg kaldte på Vera og vendte om, men nej hun kom ikke. PINLIGT! Normalt plejer Vera at gø hvis vi møder nogen i skoven og især hvis de har hund med. Da jeg kom tættere på kunne jeg se de havde hund med og forsøgte at få den med sig. Jeg råbte, at hun ikke gjorde noget alt imens jeg løb hen mod dem. Heldigvis var det venlige hunde mennesker og i stedet for at skælde ud spurgte de om deres hund måtte lege med Vera:-) Og selvfølgelig måtte hun da det. Det var en dejlig lille gul lab på et år som hed Maggie. Tjuhej hvor det gik og ih hvor de hyggede sig. Aldrig har jeg da set noget lignende. De var som mor og hvalp. Har aldrig set Vera lege på den måde før det var så fedt at se. Der blev virkelig kommunikeret hundesprog mellem de to i stor stil. Når Vera lagde sig ned gjorde Maggie også og så lå de med hovederne ovenpå hinanden. De var så søde, og de hyggede sig virkelig. Maggie var lyn hurtig så Vera gav hurtig op og stod bare og så på Maggie løbe rundt i ring, mens hun lignede en der tænkte det var da utroligt! Vera blev træt, men der var stadig gang i Maggie og hun fandt en kæmpe kæmpe pind, men hun kunne ikke slæbe den, så hun gik hen til Vera og duttede hende i siden alt imens hun puffede hovedet hen mod pinden og til sidst rejste Vera sig og slæbte pinden ud af krattet og lagde sig så igen haha. De fik også rullet sig godt og grundigt i et hjulspor fuld af mudder så da de var færdige med at lege var Maggie ikke en gul lab længere, men kul sort! Da de havde leget i en halv time ca. gik turen videre og Gud hvor var Vera bare træt. Men hvor er det bare super fedt at gå en tur som ender ud i, at Vera får en ny legekammerat:-) så er det man ærgrer sig over man ikke lige havde fået kameraet med... Vi venter stadig svar på den sidste prøve vi afleverede i fredags, men regner med at få besked imorgen.
Senere.... Har lige hørt fra Bygholm dyrehospital. Veras prøver for hjerte-lungeorm var negativ, så det er ikke dem, der driller igen:-) 20.03.10 Hurraaaa og tillykke til Lady Xiera's B-kuld som bliver 2 år idag:-) Håber i alle får en dejlig dag. Så blev det igen tid til træning hos DKK. Det var en noget våd fornøjelse må jeg indrømme, men det var nu hyggeligt. Desværre er der slet ingen go i Vera for tiden, der bliver mindre og mindre energi i hende, så det var ikke så sjovt at træne idag. Vi startede med lidt opvarmning i form af lineføring og det gik slet ikke Vera var overhovedet ikke til stede. Men vi fik da fulgt med de andre i vores eget tempo eller rettere i Veras slowmotion tempo. Derefter lidt spring, men Vera kiggede bare på mig og gik udenom. Nej mor det der gider jeg bare ikke!!! Der var ikke noget at gøre heller ikke selvom jeg sprang over først. Niks hun satte sig bare ned. Da det var så vådt og koldt havde Lise lavet en Rally bane til os, hvilket jo var spændende og nyt. Men heller ikke her kunne Vera drives op i gear. Anden runde gik det lidt bedre, men stadig i langsomt tempo dog med logr000ende hale. Jeg prøvede at lave nogle af de øvelser hun kender som jeg plejer hvis det kniber med kontakten, men nej hun satte sig bare mellem mine ben. Som afslutning skulle vi lave et indkald. Vera var den første på banen og hun kom fint da jeg kaldte, men igen i langsom trav for til sidst at slå over i skridt. Jeg sagde pænt tak for idag det her går bare ikke. Der er noget galt. Lise sagde også til mig at Veras energi er dalet for hver gang hun har set hende. Så der var ingen leg idag og til trods for hun ikke rigtig havde været aktiv sov hun hele vejen hjem i bilen. I fredags afleverede jeg prut prøver på Bygholm, vil have tjekket om hun har fået hjerteorm igen, da hun også var ret dårlig i tirsdags. Venter svar i næste uge. På fredag er det heldigvis tid til hendes nyretjek. Der er et eller andet galt med hende, men hvad?! Er bange for hendes rytme har holdt stik...Vera er ikke ved at blive voksen, men har det skidt.:-(
18.03.10 Vi har rigtig nydt det dejlige forårsagtige vejr de sidste par dage. Igår var vi ude at gå på hærvejen. Vi gik fra Ravning og til Vingsted en fantastisk tur på en time, med flot udsigt og super skøn natur. Vera nød det meget selvom hun mest var i snor, men aldrig så snart jeg slap hende så hun sit snit til at rulle sig godt og grundigt i noget der lugtede meget lidt af lagkage..... Idag gik turen så til Munkebjerg skoven, for Vera skulle jo ud at løbe på bakker. Og jeg skal da lige love for der var bakket puha, det var så varmt at gå op og op, at jeg da blev nødt til at tage min jakke af!!! Det er godt nok længe siden jeg sidst har haft det for varmt på en gåtur. Vi var ikke selv afsted, vi var blevet inviteret af Jamie og hans mor. Det var bare super hyggeligt og de to var helt vilde over at se hinanden igen. De stormede afsted og fik læst en masse nyheder. Jamie gør alt hvad Vera gør. Han kan bestemt ikke lide at få våde poter og går aldrig ned i noget vand, men Vera er jo stik modsat, så da vi kom til en dejlig rislende bæk måtte Vera da ud i det og vupti så gik Jamie da lige med og han var derude længe og soppede i det kolde vand. Rikke var helt målløs:-D Pludselig blev det dog for meget for Vera med en skygge i hælene hele tiden, så Jamie blev moslet og sat på plads. Det så lidt voldsomt ud og når man ikke kan tale pænt sammen må man i snor og ja så gik det hele igen og de kyssede. Det endte da også med de igen kunne blive sluppet løs og bare nyde naturen. Ih hvor er der altså bare smukt i Munkebjerg. Jeg havde husket kameraet, men fik dog ikke taget så mange billeder, men her er da lige et par stykker.
Hip hip hurra idag bliver Veras kusine, Lady Xiera's Shelly 2 år. Kæmpe tillykke med dagen din dejlige bamsepige.
16.03.10 Lige en hurtig opdatering herfra. Vera har været i water walker og sørme om hun ikke gik rigtigt efter Anni har haft fingrene i hende:-) Hun fik godt med vand i denne gang, da vi på den måde også kan træne hendes mås. Grunden til der ikke har været så meget vand i de andre gange er fordi jeg gerne har villet træne hendes ryg. Hun synes det var alletiders idag så det var super skønt. Nu ligger hun veltilfreds i sofaen og drypper af:-) God dag til Jer alle.
15.03.10 Vera har fået endnu et navn hun kan føje til listen af hendes utallige navne, nemlig Vera Wellness:-) Hun har været på besøg hos Anni og Oliver, for at få en dejlig omgang massage:-) Ja jeg ved snart ikke hvem der nød det mest Vera eller Anni, men en ting er sikker Vera synes det var ret så dejligt. Hun synes dog det var lidt noget underligt noget, at hun skulle op på spisebordet og for at komme derop, op på to spisestuestole, men da hun først fandt ud af det var ok gik det helt fint til sidst. Anni nussede og puslede om Vera, men fandt heldigvis ikke noget videre. Hun havde lidt spændte muskler i nakken og på den ene side af halsen. Hun mente, at det varme på Veras ryg er hendes nyrer, da muskler ikke var spændte i det område, så det hænger jo fint sammen. Hun roste også hendes fine muskler, godt nok var der lidt fedt udenpå dem, men det skulle jeg bare tage i stiv arm for musklerne var der til at bære det. Hun har fået et kæmpe forparti, så nu skal vi have trænet bagenden også så det passer sammen. Vi skal ud at gå og lege på bakker og lave lidt elefant øvelse. En anden god ide var at få Vera til at gå på en halv flad luftmadras, dog uden hun kunne træde den ned på jorden. Så nu går jagten ind på en gammel en af slagsen for det skal da prøves det lyder vildt sjovt:-) Endvidere kunne vi prøve at se om hun vil op på en stor trampolin for det ville bare være super. Vi skal ikke hoppe på den, men bare gå rundt deroppe sammen med hende så hun får rystelserne og skal kæmpe for at holde balancen. Så det skal da helt klart også prøves af. Tror dog ikke lige det er det Vera vil synes er allermest sjovt, for sådan en er jo høj.....og højder er ikke Veras kop the. Men en ting er da sikker og vis det er ikke sidste gang turen går til Lærkehuset for en omgang wellness:-) Tak til Anni for en dejlig formiddag.
Senere... Lige lidt stemningsbilleder fra vores skovtur.
12-14.03.10 Vera har haft en hård, men fantastisk weekend. Fredag var hun i water walker, hvilket hun faktisk nød. Hun går stadig tølt, men det var dog blevet bedre. Hun var også lige et smut på vægten og om jeg fatter hvordan det kan lade sig gøre, på grøntsager og fodermængde svarende til en hund på 30 kg, at hun endnu engang har formået at tage på!!! Vi er i water walker to gange i ugen og de dage hun har fri går vi tur i en time 5 kvarter og alligevel stiger tallene på vægten. Jeg kan mærke hun er blevet MEGET stærkere og at hun har fået flere muskler i brystkassen samt hendes ben er blevet muskuløse. Hun er bred foroven, men ikke nedom. Men men men vægten siger nu 45 kg!!! Gys og gru det er 2-3 kg hun har taget på siden vi startede i water walker....ups og det kan ikke passe det er muskler det hele siger de kloge, men hun har nu ikke fået mere fedt på sidebenene. Så nu har vi i samråd med dyrlægen bestemt, at vi skifter væk fra Hills K/D, da vi åbenbart kan sætte fodermængden så langt ned at hendes forbrænding går i stå...Da vi kom hjem fra water walker fik Vera lige hvilt sig lidt, selvom det var svært når hendes mor fræste rundt med støvsugeren om ørerne på hende hele tiden. Vi fik nemlig gæster og de havde taget deres to dejlige hunde med så Vera og dem kunne lege og hygge. Og jeg skal da lige love for de fik hygget sig. De voksne faldt nemlig til flasken og imens hyggede hundene inde og ude oppe og nede ja helt til den næsten lyse morgen. Det var dejlige Ronja på 3 år en blanding mellen en berner sennen og noget andet og skønne Soffi på 10 mdr. en blanding mellem en Landseer og Sankt Bernhardshund. Se bare lige her.
Vera og Soffi i et stille øjeblik....så søde de er.
Ronja er lige henne og se hvordan det står til... Vera er stadig træt efter weekenden også selvom vi ikke kom til træning eller ud at gå igår, lørdag, men idag skal hun på skovtur med både mor og far. Måske hun virkelig er blevet voksen for der er altså ikke så meget pep i hende mere. Hun er helt igennem bare dejlig og helt uden stress JUHHHUUUUU! Imorgen skal vi et smut til Lærkehuset og besøge Anni og Oliver. Vera skal indløse sin fødselsdagsgave og have en dejlig omgang massage.
11.03.10 senere...
Åh som tiden dog bare flyver....tænk det er allerede 2 år siden jeg stod og tog imod min lille prinsesse da hun kom til verden!! Og hvor er der bare sket meget siden. Hun har vokset sig stor og stærk og endnu smukkere hun er bare DEJLIG! Vera skulle selvfølgelig fejres med maner, så hun havde inviteret Jamie, en skøn og smuk beagle på 2 år, og hans mor til fødselsdag ved Fårupgård. Først blev der leget og vi gik en dejlig tur i lidt over en time og så skulle vi op og have boller, kakao og hundene skulle selvfølgelig have fødselsdagskage med lys og flag. Vi havde en skøn tur og hundene nød det i fulde drag bare at løbe rundt i det hvide landskab og læse aviser og mails og så uden snor på. Jeg havde faktisk planlagt lidt lege og øvelser for hundene, men de legede så fint, at vi slet ikke nåede til det. De var ved at være godt møre efter en time så vi begyndte at gå op mod bilen og så skulle der holdes fødselsdag med kage og gaver. Jeg fik tændt lysene i hver deres kage og fik serveret kagen, men Jamie kunne ikke vente og med et snup tag fik han kastet sin kage ned med lys og flag og det hele og da vi fik ham væk og undersøgt om alle lys var tilbage fortsatte han over til Veras:-) Det lykkedes mig dog at få taget et godt stykke ud af hans mund så Vera ikke blev snydt hihi sikke et cirkus, men nåede da lige at få et billede af Vera med hendes kage og to lys:-) Ja kagen er jo ikke så fin som sidste år, men det er ikke nemt at lave lagkage uden protein så i år bestod den af K/D dåsefoder pyntet med æbler, banan og kogte gulerødder, men at dømme efter hvor hurtigt den gled ned, smagte den vidst ganske udemærket:-D. Tak for en dejlig dag Rikke og Jamie og for de fine gaver! Vera fik en Bulldog pivedyr, en pose gulerødder og en pyramide, af sin mor og far har hun fået en tur til massør på mandag. Også en tak for de søde hilsner der er kommet:-) Her er lidt billeder fra dagen.
11.03.10
Idag er det Veras fødselsdag hurra hurra huurraaa! Kæmpe tillykke med dagen og de 2 år også tillykke til hele V-kuldet! Billeder fra dagen kommer senere.
10.03.10 Vera har været i skoven og her beviste hun, at man ikke behøver at være en kat eller et lille egern for at kunne kravle i træer....eller hun prøvede i hvert tilfælde på det.... Vi kommer gående på skovstien og Vera er som altid løbet i forvejen. Pludselig ser jeg noget pile hen over sneen i hastig fart desværre så Vera det også, men heldigvis var den hurtig til at finde et træ at spurte op i. Det var et lille sødt egern. Vera satte sig og så op i træet, mens jeg tænkte pyh det var da godt den kom derop. Vera rejser sig og går om på den anden side af træet og op på en skrænt. Jeg er ganske rolig for har da ikke i min vildeste fantasi troet hun ville gøre det hun gjorde....hun sætter af og hopper op i træet!!! Ikke bare op ad træet, men op i og hænger så der, med alle sine talenter, på en gren! Blev helt paf og kunne kun sige ej Veeraa. Hun kigger på mig og hopper elegant ned igen og vi kan gå videre haha skøre kugle :-) Ja det lyder utroligt, men det er ganske sandt. Heldigvis slap alle godt fra hendes utrolige stunt og resten af turen blev hun på jorden med alle fire poter:-)
09.03.10 Vera og jeg har været ude at gå i 5 kvarter i eftermiddag. Det var bare så skønt. Det var en næsten ny tur som starter oppe i byen og derfra gik vi ned i "byparken" ved Gudenåen. Uf der var mange nyheder Vera måtte stikke næsen i, vi kunne knap nok gå et skridt før der var noget interessant skønt!Da vi kommer gående på vejen, kan jeg se på Vera hun har fået øje på et eller andet for hun rejser ørerne. Hun går lidt frem og sætter sig så på fortovet og Stirrer ligefrem. Jeg undrer mig over hvad det er for synes da ikke rigtig der er noget interessant. Men det Vera sidder og kigger forundret på er en bil med dækken over :-) Vi står lidt og kigger på den og den bliver virkelig studeret Vera rejser sig og går over til den og snuser kigger op på mig som om hun siger "ja så kan vi godt gå videre mor for det er bare en bil med jakke på.":-) Fra "Byparken" går turen videre på fortovet op mod byen igen, men der er en lille grusvej man kan dreje ind ad, så kommer man ned i et helt utroligt område som strækker sig langt. Det er et naturgenopbygningsprojekt, med stier, vand og utrolig smuk natur og dyreliv. Det er dog lidt svært at sige hvilken vej man skal gå, da alt stadig er hvidt og iset. Vi har kun gået turen en gang før i det område og det var mellem jul og nytår. Vi gik rigtig og nød det hele og talte om hvilken vej vi egentlig skulle, mens vi studerede det lille kort vi havde fundet og var overbeviste om, at vi gik på en sti. Men det skulle Vera da hurtigt få os vist vi IKKE gjorde, for plask sagde det og hun gik igennem sneen eller rettere isen, ned i det mest ulækre og kolde vand. Heldigvis havde vi snor på hende og det var ikke så dybt. Men derfor er det ikke lige tiden endnu til at gå på opdagelse i terrænet:-) Efter et godt stykke tid i dette område kommer man op til asfalt vejen igen, men i den anden ende af byen. Vera nød det rigtigt og gik så fint. Pludselig sætter hun farten op og jeg følger jo med og vupti så har hun fundet noget uberørt sne og så skal der bare laves engle ih hvor det var dejligt. Oppe ved plejehjemmet var der også det mest vidunderlige uberørte sne og her blev legen med englelavning udvidet lidt. Vera lagde sig ikke kun stille ned og drejede rundt, nej her kastede hun sig ned og gled fremad på maven idet hun rullede rundt haha. Kunne efterhånden godt mærke og se på Vera hun var ved at være træt, men der var jo et stykke op til bilen endnu, så for lige at få fred og ro slog vi ind i "Byparken" igen hjemover og gik en anden rute. Er helt sikker på Vera nød turen i fulde drag, men hun var godt nok også glad da vi kom op til bilen og sprang faktisk ind inden bagsmækken var åbnet helt og lagde sig ned og kiggede på mig "så nu kan vi godt køre hjem mor:-)"
08.03.10 Vera har været noget træt idag, men det var jo også en hård weekend for hende hvor hun rigtig har fået leget. Hele formiddagen har hun sovet og tullet lidt rundt udenfor og til middag kørte vi til Bygholm for det var water walker tid. Det gik super fint og hun fik også lidt mere fart sat på idag. Nu sover hun igen, var dog lige vågen for at byde far velkommen hjem og er så atter dampet af til drømmeland. Jeg har bemærket hun har fået et punkt på ryggen hvor hun er noget varmere end på resten af ryggen, så jeg har forsøgt at få en tid ved Tove Due, kiropraktor, da det er ved at være noget tid siden hun sidst var til behandling.
Det er hyggeligt at putte med Kat-Emil
07.03.10 Vera har haft en meget trættende, men dejlig dag. Hun har haft besøg af Bobby, en dejlig gut på 9 mdr., som havde taget sin familie med. Der var dømt hygge se bare her.
06.03.10 Endelig blev det weekend og tid til lørdagsskole i Vejle ved DKK. Så afsted det gik. Vi var 6 hunde idag og de 5 var bernere så det er næsten en ny Berner Plads :-) Vi fik også hilst på Turbo, Olivers kæreste som havde fået fri fra hvalpekassen og bleskift, det nød hun vidst. Vera var ikke så skarp på koncentration idag som hun kunne være, men måske det var mig for jeg var ikke helt i træningshumør, men mere i forårshumør, trods sneen, men solen skinnede så fint og varmede så dejligt, at jeg mere havde lyst til en skovtur:-) Men vi fik da trænet lidt. Vera og jeg startede med at rundere terrænet og travede banen rundt, så fik vi også varmet op. Første øvelse var indkald og vi prøvede at lave den som i LP2 for at se om Vera så fik lidt mere fokus på træning og ikke aviser. Det gik også ganske fint, meeen jeg var jo kommet godt væk fra hende så hun fik rigtig meget fart på, og hvad gør en berner med respekt for sig selv når der er nyfalden sne? Man stormer da afsted og i stedet for at ende i plads smider man sig ned og triller i sneen og laver engle til alles morskab:-D Men jeg fik hende da ind på plads og så måtte vi vente på tur og det er altså ikke Veras favorit disciplin, hun kan altså næsten ikke vente. Vi skulle gå lineføring med kommando på og se, det er jo noget af det Vera plejer at klare i stiv pote, men nej idag gider jeg ikke mor jeg vil hellere bare gå og snuse i sneen. Jeg gik udfra det var fordi hun skulle brumme så vi trak lidt væk, men næ nej hun ville da bare lave engle og ellers sidde og hygge ved mig og se på de andre arbejde. Da de andre var færdige med lineføring skulle vi arbejde med elefant øvelsen. Det er for at styrke deres balance i bagpart. Vera fik sin spand og så var det ellers bare at vente og se om hun kunne huske den og sørme om hun ikke kunne vupti op kom begge forpoter på spanden. Vi skulle udvide den og jeg skulle gå om på Veras venstre side og puffe lidt til hende for at få hende til at dreje rundt uden at gå ned fra spanden. Niks drop det mor gider ikke når du skubber!!! Vi forsøgte igen og denne gang fandt vi en måde så hun synes det var sjovt. Jeg gik sidelæns ind mod hende, men uden at skubbe og så fik vi ellers danset om juletræ haha, hun flyttede sig så fint rundt og endda med et lille spjæt med måsen som åbenbart er meget ønskeligt i en LP når man går lineføring og laver plads, så endnu engang ros til Vera Vupti:-) Så fik vi lige lidt pause og den skulle bruges på at gøre hundene lidt varme i kroppen igen, tænkte jeg kunne prøve at lave ottetaller og zigzag med Vera for at få en bedre kontakt og hun elsker de øvelser, og så var det ellers på med vanten til endnu en omgang lineføring. Denne gang var Vera mere klar på at deltage, så vores tricks virkede. Og vi fik igen ros for vores tætte kontakt under denne øvelse og at Vera går så tæt. Ja flot ser det måske ud, men det er godt nok med at holde tungen lige i munden og se hvor man sætter fødderne for Vera skubber for vildt og nogle gange ender det med jeg snubler over hende, men det gik super også i løb:-) Så var det tid til spring, det er længe siden Vera har prøvet det, og hun var da heller ikke den hurtigste berner på pladsen til at komme over, men hun kom da over i lunt haha og så var det ellers bare tid til at hygge med mor i sneen igen og se på de andre. Da vi var færdige var det kaffe og kage tid og det betyder for hundene, at det er legetid JUHHHHUUUU. Vera fik rigtig leget med de andre ja faktisk næsten en time blev det til, de hyggede sig for vildt. Og er der noget mere fedt end at se 4 bernere hygge og lege og tumle i deres rette element- nemlig sne? Da vi kom hjem skulle der ryddes lidt sne for det var blæst op foran døren og jeg synes ikke lige det var sagen at få en halv meter sne med ind i gangen. Vera synes det var alletiders, at jeg gik rundt sammen med hende udenfor det æææælsker hun og sørme om hendes far ikke også kom ud og overtog snerydningen jubiiiii. Jeg hentede en kop kaffe til os og satte mig ude sammen med Vera og så på Lars fjernede sne, mens vi bare hyggede i solen det var lige noget der passede Vera. Nu er der dømt drømmeland, hun er helt færdig og ligger total flad på gulvet.
04.03.10 Sikke dog en herlig solskinsdag det har været idag:-) Desværre har Vera og jeg ikke kunnet komme ud og nyde naturen sådan rigtigt, da hun har været i water walker, men hun har fået frokost tidligt så vi evt. kan nå en lille tur senere hvis hun har energi. Vi skulle have været i water walker imorgen, men da jeg fuldstændig havde svedt vores tid ud igår, flyttede jeg tiden til idag og det var faktisk heldigt nok. For imorges opdagede jeg, at Vera havde grønt snask i hovedet og da jeg fik det tørret af så jeg, at det kom fra hendes øje øv øv. Så jeg ringede til Bygholm og fik det ordnet sådan, at vi fik en tid hos Dr. Dyr efter gymnastik. Så Vera fik hilst på Michael som hun også synes var alletiders. Han farvede hendes øjne for at være sikker på der ikke var hornhindesår, hvilket der heldigvis ikke var. Hun har fået en ordentlig omgang øjenbetændelse, så nu skal der dryppes øjne to gange dagligt i ti dage og så skulle hun være så god som ny igen. Han tjekkede hendes luftrør, da hun hoster lidt indimellem, men der var ingen irritation heldigvis:-) Da jeg jo synes, at Vera bliver meget træt af at gå i water walker tre gange om ugen, har vi kun fået to tider i næste uge for at se om det hjælper på det. Idag var hun nu rigtig god til det og gik flot og helt uden at puste så det var super. Da vi var færdig med vores ærinder på Bygholm og jeg havde købt endnu et kæmpe kattetoilet kørte vi atter hjemover, men inden vi skulle hjem, måtte vi lige forbi dyrehandel og shoppe til Vera. Hun skal jo have en apportklods med til træning på lørdag så nu er det også ordnet og Vera sover igen i sofaen:-)
02.03.10 Endnu en dag med solskin herligt:-) Vi har været i skoven idag og jeg synes faktisk Vera har fået hvilet ud, så mon ikke det er water walkeren der har gjort hende træt? Hun nød ihvert fald turen i skoven og der var rigtig meget gang i hende. Hun stormede ud af skoven og over på marken hvor hun rigtig væltede sig i sneen og spurtede rundt og kom ivrigt tilbage da jeg gik videre. Hun stormede afsted og sprang over vandløb og løb slalom mellem træerne på ryggen af en skrænt, mens mit hjerte sad i halsen og frygtede hun enten skulle løbe ind i et træ eller glide i sneen og dratte ned i vandløbet som ligger ret langt nede, men hun klarede den fint og da hun blev træt satte hun sig ned på skovstien og ventede på jeg kom hen til hende:-) Så det var bare en rigtig god tur og jeg var så glad for at se en fridag fra walkeren har givet hende pep igen hihi. Da vi kom hjem var hun ganske rolig og veltilpas. Men men men måske hun ikke er helt på toppen alligevel for pludselig kastede hun op og det var rigtig fælt puha. Nu ligger hun og hviler i sofaen ved siden af mig og har ikke bedt om frokost endnu og kl. er snart 17.30....men vi blev enige om at vente for ikke at irritere maven mere. Hvis hun er frisk imorgen skal vi i water walker igen, hun har godt nok fået muller den lille hold da helt op!
01.03.10 Ih solen skinner og sneen tør skønt!!! Vera skulle have været i water walker idag, men jeg aflyste det, da jeg synes hun virker enorm træt for tiden, så nu må vi se om en fridag hjælper. Så havde planlagt en ganske stille og rolig dag herhjemme uden de store udskejelser, men da Vera spurgte om jeg ikke ville med ud at gå i det fine vejr, var jeg klar og sikke en dejlig tur vi havde:-) Det er længe siden vi har gået sådan en rigtig tur med snor på langs vejen og markerne, da det har været næsten umuligt pga. sne i vejkanten. Men nu er vejen ved at være fri for sne og bjergene i siden smeltet til små bakker, så vi begav os afsted ned mod stubmarken. Ih Vera synes det var alletiders og havde godt med fart på, så vi kunne da lige løbe det første stykke. Pyh det bliver altså aldrig noget for mig det løberi, men Vera nød det i fulde drag og da vi nåede stubmarken ville jublen ingen ende tage hihi hun hoppede og dansede og puffede til mig. Hun fik snoren af og du godeste, hvor var der mange mails fra harer og rådyr hun skulle have tjekket, vi har heller ikke været dernede siden slutningen af dec. og der blev også lige tid til at rulle sig et par gange hmm....men hva' hun hyggede sig virkelig. Da hun havde tjekket alle sine mails, var det tid til at gå over på den anden mark og så skulle snoren på igen, og fra den ud på den anden side af vejen og hjemover. Uha her var der også godt med nyheder. Det er godt nok længe siden jeg har set Vera nyde den tur SÅ meget, hvor var det herligt og vejret gjorde det bestemt ikke ringere! Så nu en time senere og godt vindblæste, kalder sofaen. Ja Vera har såmænd allerede indtaget sin plads i bedste sovestilling:-)
28.02.10 Vera og jeg har været på den skønneste tur i skoven. Det er ved at være længe siden vi sidst var der pga. is. Men idag skulle det være og det var simpelthen bare fantastisk! Vera hylede af fryd hele vejen og kunne næsten ikke vente. Vejret var simpelthen skønt og fuglene fløjtede på livet løs, mens Vera hyggede sig med alle de dejlige dufte i skovbunden og i sjappet. Vi har en fast plads i skoven hvor vi altid tager et lille hvil og bare nyder naturen. Det er en væltet træstamme og Vera løber altid i forvejen og sidder og venter på mig. Hun plejer at få lidt guf at søge på men der er for meget sne så de synker i så i denne tid sidder vi bare og kigger ud over marken og skoven. Idag kunne jeg godt se på Vera hun havde fået øje på noget da jeg kom hen til hende og pludselig sprang hun afsted over mod marken. Jeg fik øje på 4 smukke rådyr som var på udkig efter lidt mad. Jeg kaldte på Vera og håbede på hun valgte at komme hen til mig og ikke jage de stakkels dyr og sørme om hun ikke bare stod på skrænten og kiggede på dem og hun kom lige så glad og stolt da jeg kaldte og satte sig ned hos mig. Ih hvor fik hun jackpot og til alt held havde jeg taget gode ovnbagte guffer med og ikke bare grøntsager så det var bare helt perfekt. Vi sad i 10 min og bare nød det hele og så begav vi os videre ind i skoven og tog en omgang mere inden vi gik ud af skoven og fulgte vejen hen til bilen. Efter en times skøn natur og motion ligger Vera nu og bobler og smasker veltilfreds. Det er skønt at have hund:-) God søndag til alle.
27.02.10 Vera er startet i ny skole idag. Vi er startet op hos DKK i Vejle på et lydighedshold for dem, som vil op til LP prøve. Vi ankommer og jeg får Vera ud af bilen og da ser jeg, til min store skræk, at jeg skal ned ad en stejl isbelagt vej for at komme ned på træningspladsen. Uha! For enden står de andre med alle deres hunde og jeg tænker bare, det her bliver spas for alle pengene!!! For Vera er kæmpe glad for andre mennesker og dyr og kan aldrig vente med at få hilst. Men jeg får Vera i kort snor og får hende ind på plads. Så langt så godt pyh. Men pludselig dukker en ældre dame, med en lille bitte gravhund, op bag ved en bil. Hjælp tænker jeg, nu vælter Vera både damen og mig!!!! Men tænk sig Vera så bare på hunden og gik ligeså fint videre i plads!!! Wow fedt! Vi kom også fint ned af vejen uden problemer Vera var en mønster elev hihi. Vera synes det var fedt at komme et nyt sted, men hun var nu mere interesseret i dufte i sneen end hun var i de andre hunde mærkeligt nok. Hun gad ikke rigtig hilse på dem, men spillede kostbar og gik videre. Det gjorde hun faktisk også igår på Bygholm. Vi skulle igang med træningen og idag skulle, Lise, vores træner lige se hvor meget vi kunne og se hvor vi var henne. Vi fik så kæmpe meget ros faktisk i alle øvelser, det så bare rigtig godt ud- ja lige bortset fra den hvor apportklodsen indgik hehe det gider Vera altså bare ikke!!! Men ellers klarede hun det så flot og fik da også leget godt bagefter med de andre, mens vi drak kaffe og spiste kage. Vi stoppede lidt før tid idag, da det var så vådt og træls underlag. Til næste uge skal Vera have en apportklods at træne med så hun må med i dyrehandlen og shoppe:-) Åh jeg synes jo Vera er lidt flad i det i de her dage. Hun er glad og kan sagtens tumle rundt herhjemme med sine pivedyr og holde et farligt hus, men synes hun er blevet så stille. Hmm måske hun endelig er ved at blive voksen? Men det ligner hende ikke, ikke at ville hilse og lege for enhver pris når vi møder nogle hunde på vores vej. Hun har et meget træt udtryk i sine ellers livlige, glade og smukke øjne....idag har hun heller ikke spist sin morgenmad og når jeg gir hende et stykke æble som hun normalt er helt tosset med spytter hun det ud igen....uha det er ikke så godt. Godt vi snart skal til kontrol hos Gustav igen. 26.02.10 Vera har igen idag været en tur i water walkeren og jeg huskede kameraet. Idag var vandstanden hævet 2 cm mere end i onsdags og tiden var den samme 3x4 min. Sanne synes vandet var blevet for lavt sidst. Vera løftede fint benene over vandet, men manglede lidt modstand. Så idag fik hun lidt mere vand i og det fungerede super. Vera synes vidst ikke det var så sjovt idag, men fandt sig da i, at det var sådan det var og når bare båndet kørte, så kørte halen også:-)
Først skal man skylles af inden man kommer i walkeren..
Så bliver der fyldt vand i..
Og så skal der arbejdes..
Bagefter skal man have skyllet klorvandet af igen
22.02.10 Så blev det mandag igen og en ny uge truer. Vera er stadig glad og godt tilpas. Hun har dog ikke så meget krudt i numsen som ellers, men jeg tror måske det er fordi hun får brugt så meget energi i Water walkeren, for hun virker nu glad nok selvom hun er træt. Idag skulle hun igen til Horsens og gå i vand. Idag var hun så god at hun helt selv gik i bruseren da hun fik tøjet af og hun synes vi snakkede for meget om hvordan det var gået siden sidst at hun da selv gik op i maskinen uden hun blev bedt om det. Så vi måtte igang. Hun var lidt prinsesse fin idag for da vandet begyndte at komme i blev hun ved at løfte først det ene ben og så det andet som om hun synes det ret så uhygiejnisk det vand hihi. Men hun kom igang og idag kom der igen mindre vand i end sidst. Det gik rigtig fint faktisk havde hun ikke snor på idag da hun var så god. Sanne (sygeplejersken) ville gerne have Vera til at strække mere ud i sine bevægelser og bruge hendes ryg noget mere, så hun satte godt med fart på og det gik strygende lige indtil Vera fik den ide at vende sig rundt på løbebåndet! Hun kørte med hurtig fart ned mod lågen og blev forskrækket da hendes fødder kørte mod enden af båndet og stejlede som en hest. Sanne var hurtig til at få slukket båndet og vi fik beroliget Vera som havde fået halen helt ind mellem benene hvilket er et meget sjældent syn. Men heldigvis er Vera ikke så let at kyse så hun var hurtigt henne og snuse og se på hvad det var hun var blevet bange for og halen kom ud igen, men hang stadig ned ad. Efter ros og beroligende snak gik Vera med til at vende sig rundt så hun stod med hovedet i den rigtige ende og vi kunne igen gå og igen med den hurtige fart og halen logrende i takt. Hun fik ikke sat tiden op idag, da vandstanden blev sænket og farten øget. Hun er igen dejlig træt og bobler i sofaen. Men nu er det jo ikke kun Vera der skal forkæles her i huset, så idag har jeg købt et giga kattetoilet :-) Det er ret stort og hedder mega comfort. Det er fordi Frida har en tendens til ikke at få rumpen med ind over kanten når hun skal brumme og er der låg på kan hun ikke rigtig være i en alm. kattebakke og Bassemand kan ikke helt styre sin lille tap når der ikke er låg på bakken, så nu er der købt et kæmpe toilet så håber jeg det kan hjælpe lidt på deres særheder :-) Se bare her hvor fint det er
21.02.10 Nynne havde taget sin kælk med så vi skulle til Jelling og kælke ned af gravhøjen. Uha det så nu noget vildt ud haha og Vera ville SÅ gerne have været med op på højen, men den gik ikke så hun måtte pænt sidde og vente på Nynne kom susende ned igen. Ih det var svært synes Vera, hun hylede og trak og forsøgte ihærdigt at komme op til dem på toppen. Når Nynne endelig kom ned i den dersens farlige røde ting fik hun så mange smæk kys af Vera at de tumlede rundt i sneen. Da Nynne synes at nu blev det for hårdt at vandre op og ned af den stejle bakke, gik vi en tur med Vera rundt om højene det var vældig interessant for der var så mange nyheder og mails man kunne stikke snuden i.
20.02.10 Vi har idag været i Grindsted og holde fødselsdag for Nynne og selvfølgelig kysse på hvalpe:-) Vera fik leget godt og grundigt med Shelly og Rika i sneen.
19.02.10 Det har været en begivenhedsrig dag for Vera idag. Dagen startede tidligt for jeg skulle ind og hente Nynne. Vera er helt vild når Nynne kommer på besøg, hun stormer faktisk bare lige forbi mig for at hilse på Nynne og det er ellers ikke noget der sker ofte, at jeg må vente på mit velkommen hjem kys. Da vi havde fået vores kys og Vera sin mad blev vi enige om at det var rigtig Anne fra Grønnebakken vejr, så vi satte os foran tv'et og hyggede Vera synes også det var hygge:-)
Da vi havde fedet den længe nok gik vi en dejlig tur på marken i næsten en time i snevejr. Ih hvor Vera synes det var alle tiders, at Nynne var med for hun har sådan nogle fine lyserøde handsker og dem kan man ligeså stille stjæle af Nynnes hånd og i et snuptag havde Vera fået handsken af og løb alt hvad hun kunne, mens hun nærmest hvinede af fryd kom og fang mig hvis i kan:-) Vi forsøgte også at bygge en stor fin snemand og det gik også vældig fint, mens Vera gik helt over i den anden ende af marken og læste avis og tjekkede mails. Men pludselig opdagede hun, at vi havde gang i noget sjovt og så uden hende!!! Så som skudt ud af en kanon kom hun farende og bankede lige ind i vores snemand og begyndte at udhule den hihi. Vi hyggede videre i sneen, men Vera blev træt og lagde sig ned og så ud over landskabet så vi begav os hjemover. Mens Vera lå veltilpas i sofaen bagte Nynne og jeg boller til imorgen, hvor vi skal til Grindsted og fejre hendes fødselsdag og kysse på hvalpe. Da vi havde set endnu et afsnit af Anne fra Grønnebakken, gjorde vi klar til at køre til Horsens. Vera skulle nemlig være med i en fotokonkurrence i Petworld- Hvem har det sødeste kæledyr? Og ja behøver jeg at sige andet end, at Vera er en sikker vinder af den konkurrence;-) Hun klarede det så fint og sad så sød og smuk og charmede oppe på bordet og smilede pænt til fotografen. Så nu kan jeg næsten ikke vente til jeg får billederne tilsendt:-)
Her til aften har Vera dog ikke været helt tilfreds med situationen, for der var optaget i sofaen på hendes plads!!! Hvad sker der lige? Så hun har ligget og kigget på mig, mens hun har sagt hendes lyd for, at nu er jeg utilfreds mor, hvor skal jeg være?! Men vi fandt dog ud af det så alle var glade:-)
18.02.10 Igår skete der ikke så meget i Veras liv. Hun var stadig træt efter turen i water walkeren, men da jeg skulle i hvalpekassen og kysse blypper gik vi en tur på markerne. Der var da lidt krudt på, men gassen gik hurtigt af ballonen. Vera har som sagt været træt efter water walker, men det har bare været sådan en skøn træthed, sund og veltilpas. Jeg kom først hjem sent igår aftes og ih hvor var hun glad for at se mig. Lars fortalte at i ca en time inden jeg kom havde hun stået henne ved terrassedøren og kigget ud med løftede ører for nu måtte mor da snart komme hjem. Og jeg havde knap sat mig i sofaen før hun lå klistret ovenpå mig ih hvor hyggeligt:-) Idag har Vera så igen været på Bugholm og traske på vand løbebånd. Idag gik hun ligeså fint ind i kassen uden at tænke over rampen så dyyygtiiig hun er:-) Hun fik noget mere tid idag og med noget mindre vand så hun ville blive tvunget til at løfte benene over vandet. Hun gik 2x4 minutter og de synes virkelig hun var i fin form og kondi så på mandag hedder den 3x4 min. Hvis ikke hun var alt for træt idag. Nu ligger hun på sofaen og bobler, med fyldt mave, hvad mere kan en hund ønske sig?;-)
16.02.10 Vera har været i Horsens idag på Bygholm Dyrehospital. Hun er ikke syg bare rolig hun havde to vigtige opgaver. Den ene var at hilse på Dr. Dyr (Gustav) og den anden lidt mere sjove del var, at hun skulle prøve en tur i water walker! En water walker er en glas kasse med et løbebånd i og når hunden er derinde bliver der fyldt vand i så hunden skal gå på båndet med vandmodstand. Da Vera havde hilst i form af et kæmpe smæk kys gik vi ind. Vera fik skyllet sine fusser af for snavs og så skulle vi så se om hun ville ind i den hersens kasse. Var ikke i tvivl om, at hun ville synes om selve det at gå på båndet, men var lidt mere usikker på hvordan hun ville tackle at skulle gå op af rampen. Hun var heller ikke så vild med den rampe, men da mor først kravlede derind og satte sig på hug ja så kunne hun da godt lige komme ind og redde mig og få en guf. Hun fik lov at gå ind og ud af kassen nogle gange og da hun blev fortrolig med rampen lukkede sygeplejersken for kassen og tændte for båndet uden vand i første omgang. Vera så lidt forundret ud men fandt hurtigt ud af, at hun skulle altså gå for ellers kørte rumpen mod enden af kassen. Så skulle der fyldes vand i og idag kom der godt med vand i for, at det ikke blev for hårdt for hende første gang. Men sådan noget vand det larmer når det kommer i water walkeren, men Vera faldt nu hurtigt til ro og begyndte at drikke sig ud af problemerne, men det smagte ikke så godt, for der var klor i vandet hihi. Da vandet var oppe under Veras mave gik vi ellers igang med at træne på båndet. Hun gik så ganske fint der var lidt slinger i valsen, men hun løftede sine ben korrekt og slappede af i kroppen faktisk havde de aldrig set en hund gå så fint og afslappet første gang. Efter 2 min skulle Vera holde pause og så igang igen og denne gang med lidt mere fart på båndet. Også det gik fint og så var der endnu en pause, men nu blev Vera utilfreds med situationen og begyndte at pive hmm underligt når hun nu var så god til det. Men aldrig så snart der blev tændt for båndet igen logrede Vera tilfreds med halen og gik rask til. Faktisk så raks at vi kom til at grine:-D For hun gik hurtigere end båndet og det resulterede i, at hendes næse hele tiden ramte glasset oppe foran haha, men da der kom fart på båndet gik det igen fint. Da hun var færdig skulle hun over og skylles i bruseren. Fik så meget ros fordi de synes Vera var så nem og medgørlig hun stod jo bare ligeså fint og fandt sig i at blive brust og tørret:-) Så nu er der købt 20 ture til den vand ting og vi skal afsted igen på torsdag og så ellers 3 gange i ugen. Det gik også fint med at hilse på Gustav. Også han fik knus og kys. Veras urinprøver var både gode nyheder, det ser ud til hendes diæt foder virker efter hensigten, men der var noget foruroligende, fandt aldrig ud af hvad, så efter han havde talt med KVL blev aftalen, at Vera igen skal tjekkes allerede i marts og derefter en gang om mdr. bare så vi har et vågent øje med hende. Men hun har det godt og spiser fint og er glad. Ligenu er hun total bombet af al den motion idag og ligger ved siden af mig i sofaen og drømmer om lækre kødben;-)
15.02.10, senere. Vera har idag haft mægtig travlt med at vogte over et gammelt kødben ude i haven. Hun har fundet et gammelt kødben som hun har placeret på den højeste drive ude i haven. Her ligger hun så og slikker lidt på det mens hun har udsigt ud over marken og haven. Hver gang hun gik fra det kom der en stor fugl og begyndte at hakke i det. Det var ikke noget der passede Vera, så hver gang hun kom ind i sofaen lå hun så hun kunne kigge ud på benet og når fuglen kom skulle Vera ud, den fik et gø og en spurt med på vejen og så lagde Vera sig ellers og vogtede over sin skat på sin sne høj. Det stod på et par gange så fik lige nogle billeder.
Vera fik besøg af Kvik og svigerfar i eftermiddag. Det var lige noget Vera kunne lide. Havde godt set Per kom, men troede ikke Kvik var med så forstod ikke hvorfor Vera hylede sådan, men da jeg åbnede døren forstod jeg:-) Her er lige et billede af de kære to, taget ud gennem vinduet
15.02.10 Så er vi vel hjemme igen efter en weekend i udstillingstegn. Vi havde lejet et helt hus med lejligheder så det var ren Lady Xiera camp:-) Lørdag fik Vera Good. Det var en hård dommer som bedst kunne lide farverne blå og gul han delte dem ihvert fald ihærdigt ud. Vera manglede pep stod der i hendes kritik hihi tænk hun nogen sinde skulle have det at vide ;-) Men ja hun var ikke helt på toppen og virkede meget træt lørdag. Om eftermiddagen fik vi vores hitliste præmie, et rigtigt fint fad. Da vi kom hjem efter udstilling tog jeg overtøjet på og begav mig ud i snevejret med Vera ih hvor hun nød det. Vera elsker at være blandt andre hunde, men hun nyder lige at få et pusterum. Så vi havde en skøn tur hende og jeg. Da vi kom ind i varmen igen faldt hun om og sov så sødt. Ved 19 tiden kørte vi alle ind til Nyborg og spiste. Det var super hyggeligt og der blev rigtig snakket hunde. Søndag var det på med vanten igen og afsted til udstilling. Jeg var lidt i tvivl om om jeg ville udstille Vera da jeg synes hun var lidt træt, men da vi kom i hallen og det var ved at være tid var Vera klar. Hun var meget mere på og skulle ikke hives rundt i ringen. Da vi havde været ved dommer skulle vi ned til en aspirant og vurderes også. Her fik Vera Very Good, men det var dommerens ord der talte og hos ham fik hun Good. Så vi var hurtig færdige og kunne køre hjem. Tillykke skal lyde til Prinsesse Rika som blev bedste hvalp søndag, brormand Laurits(Vertigo) Som fik Very good og vandt mellemklasse han og fik en fin pokal med hjem:-) søster Vanilla som fik Excellent og blev 4.vinder, Shelly med Excellent og 2.vinder samt halv søster Emmy Lou som fik Very Good og blev 4.vinder i juniorklassen. Også andre Lady Xiera hanhunde klarede sig flot, Oliver (Boba Fett) fik Excellent og blev nr. 2 i åbenklasse hanner og Bacchus blev nr. 3. Super godt gået:-) Tak for en skøn weekend- både to og firbenede.
12.02.10 Træning igår gik simpelthen bare så fint. Vera var dog i det humør hvor hun ikke lige hele tiden ville gøre som jeg ville, men det var heldigvis imellem øvelserne:-) Hun fik også styret det meste af sin lege lyst for hun fik da tumlet godt og grundigt med Bella og Bochelli. Da det jo kan være en kold fornøjelse at træne i al den sne, havde vi tema indkald. På den måde fik både hunde og mennesker varmen. Det var alm. indkald så var der kryds indkald og kryds indkald med forstyrrelse i form af de andre hunde og deres mennesker i midten af feltet og til sidst lavede vi to rækker med hunde og mennesker overfor hinanden og hunden skulle så løbe hjem til sin mor, gennem tunnel af virvar, som stod for enden af denne tunnel og kaldte. Vera ænsede ikke de andre i denne øvelse. Men ved kryds skulle hun da lige hen og sige dav til den anden hunds mor, men kom så hurtigt hjem igen. Efter det var det tid til at blive hørt i lektier og bagefter skulle vi afmærke en firkant og gå med vores hund på plads og undervejs bede den om at sætte sig og blive der mens vi fortsatte rundt uden hund, den skulle så følge med videre i plads når vi kom om til den igen. Vera var bare så sej så sej. Hun kunne både i sit, dæk og stå og i sit og dæk mens en anden fører gik forbi så det var fedt. Efter træning fik Vera lige lov at sidde i bilen, mens jeg var inde og hente numre til udstilling imorgen. Hvad jeg ikke lige havde luret før jeg kom ud igen, var at lille Rika løb rundt udenfor på træningspladsen. Men jeg fik hende ind og da jeg kom om til bilen undrede det mig lidt, for Vera sad ikke længere bagi men på bagsædet for hun står jo ikke tilbage for leg og sjov med en anden lækker berner....hmmm. Men nå hun måtte jo bare retur måtte hun. Meeeeen gisp da jeg tog i døren var den låst- og nøglerne sad i!!!!!!!!!!! NEJ tænkte jeg det er løgn! Hun har låst døren!!!! Hvordan kommer jeg så ind til min lille pige???? men heldigvis var bagsmækken åben så jeg kom da ind til hende. Hun havde så fået hundenettet hevet ned og det var ikke lige sådan at få det sat op igen. Heldigvis var Anne ikke kørt så hun hjalp med at holde styr på hunde og endte med at være redningsmand og fik nettet i hak igen alt imens Vera løb rundt sammen med Pias hunde som var kommet ud da de jo regnede med vi var kørt sikke et cirkus haha. Men tusind tak for hjælpen Anne. Så det hele blev jo noget sent inden vi var hjemme og klar til at få Vera i bad. Men i bad det kom hun og hun blev blowet. Det hele så ret godt ud igår, men idag! Åh gud sikke dog en pels som bare vender den vej det nu lyster og det er IKKE den rigtige vej skulle jeg lige hilse at sige! Men efter at have bøvlet og børstet og fugtet og gjort ved i flere timer må det være nok nu, for det hjælper ikke synderligt. Så nu håber jeg på magic touch kan hjælpe mig lidt. Nu må jeg så se at få klippet ører og poter og så ellers igang med alt det andet på min huskeseddel inden vi kører til Nyborg når Lars kommer hjem. God weekend til alle- ved min bliver fantastisk:-)
11.02.10 Idag har været en lidt underlig dag. Har haft rygende travlt og synes ikke jeg har nået det jeg skulle alligevel, men sådan er det nok. Vera og jeg har leget find pølsen. Det er en leg Vera normalt synes er kæmpe sjov. Hun bliver lukket i gangen og jeg gemmer guffer rundt omkring i huset, oppe og nede, under og over ting. Men idag var interessen ikke så stor, nok fordi pølsen er skiftet ud med agurk, gulerødder og æbler.... Vi har også lavet lidt lektier, da vi skal til træning i aften. Det var nu heller ikke lige hvad der passede damen, men det gik da godt med de få øvelser vi fik lavet. Så er det jo imorgen vi drager afsted til udstilling,(Ihhhhh hvor jeg glæder mig!!!!!) så lidt stå og retten ben ind skulle også lige prøves af, det klarede hun så til gengæld til UG. Men jeg skal vidst have øvet mig noget mere for synes hun ligner en, der har skidt i bukserne når jeg stiller på hende haha. Men er sikker på vi nok skal få styr på det til lørdag det plejer vi da i hvert tilfælde. I aften når vi kommer hjem fra træning står den på giga pelspleje. Hun skal børstes, vaskes og blowes og imorgen børstes, klippes og trimmes så hun er super total lækker og klar til udstilling. Heldigvis har hendes søde Farmor lovet at hjælpe mig lidt med saksen på lørdag. Er ikke så glad for at klippe i hende da jeg altid synes det bliver at se så skal lige have nogle fif:-)
09.02.10 Åh endelig er Vera Vupti sig selv igen:-) Hun har gennem en længere periode opført sig anderledes end normalt. Hun har været top stresset og helt ekstremt morsyg. Vera har altid været en mor hund, men det her var ved at blive for meget af det gode. Jeg kunne ikke gå i et andet rum uden hun græd og det var ikke bare piveri, men rigtig ulykkelig gråd. På vores gåture veg hun ikke fra min side, men gik verdens flotteste plads hele vejen. Hvis jeg snød hende og tog snoren af hende mens hun var optaget af at læse dagens avis fik jeg med hende at bestille når hun fandt ud af, at jeg var gået væk fra hende! Som om hun sagde mor hvordan kunne du???!!! og så var hun tilbage i sin plads, men havde hun bare sin snor på ja så gik det nogenlunde. Når hun var ude i haven vimsede hun fra vindue til vindue for hun skulle lige have et vågent øje med hvor hendes mor var og kunne hun ikke se mig ja så begyndte hun at banke på døren og gø. Om aftenen i sofaen lå hun klistret ovenpå mig og det samme om natten i sengen. Jo det er da kæmpe hyggeligt at putte med hende, meeeen når det pludselig bliver så voldsomt kan man jo ikke lade være med at blive bekymret og tænke hvad sker der lige for hende...?! Men endelig er hun tilbage i stor Vera Vupti stil:-) Glad, nysgerrig, tillidsfuld og selvsikker. Hun nyder igen vores dejlige gåture og løber igen så langt væk, og undersøger ting, at jeg faktisk ikke kan se hende og hun kommer lystigt når jeg fløjter eller kalder. Hvis hun synes jeg sakker for meget bagud i den høje sne, ja så sætter hun sig ned og ser så smuk ud i det hvide vinterlandskab, og venter på jeg nærmer mig. Hvor er jeg glad for, at min dejlige, smukke, glade, kloge og kærlige pige er vendt tilbage igen og ih hvor jeg altså bare knus-elsker hende og værdsætter hvert eneste sekund jeg er sammen med hende så utrolig højt!
07.02.10 Idag har Vera rigtig været på farten. Vi syntes hun har været så meget alene hjemme den sidste uge, så hun var med rundt at besøge folk idag. Første stop var ude ved Lars' mor og far. Vera hylede af fryd hele vejen for det er altid kæmpe sjovt at komme til Baggesholm, for der er svigerfars elskede lille Kvikker, en dejlig dansk-svensk gårdhund på snart 11 år. Men han er nu stadig med på en ordentlig omgang leg ude i haven og på marken. Da hun havde fået frokost gik turen til Tørring ud til nogle venner. Her var der også rigtig sjovt, de har nemlig to børn, og er der noget Vera er tosset med, ja så er det børn. De har en stor pige, Laura, som laver tricks med hende og lille Luca på knap et år som hele tiden stikker sine små fingre ind i hendes mund for at se hvad det er for en underlig lyserød ting, der hænger ud af munden på hende. Og min skønne milde og kærlige lille pige finder sig pænt i det og kvitterer med kys på kinden og slik på de små tæer. Hun er bare så fantastisk.:-) Sidste stop var med aftensmad og Vera var ved at være godt brugt af alle de nye indtryk, så her lå hun bare ligeså stille og slappede af, mens vi andre skovlede ind. Nu er vi vel hjemme igen og Vera ligger helt udkørt på gulvet og bobler. Så alt i alt har det været en rigtig god og hyggelig søndag.
04.02.10 Vera har fået ny bil:-) Så idag skulle hun ud at køre i den for første gang. Vi skulle til Grindsted og babysitte blypper. Var så spændt på at se hvad hun ville sige til, at hun skulle sidde i en ny fin bil. Og om hun ville blive omme bagi eller kæmpe sig om til sin moar. Men da hun lavede et ret så fint stunt igår ude i sneen haltede hun lidt imorges så jeg synes ikke der var nogen grund til hun skulle ned og tumle med kusine Shelly en hel dag, så hun blev snydt og også for træning. Det er heldigvis allerede bedre her til aften. Ih hvor var det hyggeligt i hvalpekassen. De er gudeskønne de søde små og tykke bamser:-) Måske nogle af dem har fået slidt pelsen af, af alt det kysseri idag hihi, men man kan simpelthen ikke lade være:-) De er bare helt specielt dejlige og sjove. De sidder på deres små tykke numser og kigger på en med deres bedårende øjne og kæmpe sutmund. Der var en, som kom op på sine små tykke stolper og pludselig begyndte at logre vildt med halen- desværre op i hovedet på sin søster som sagde haps og bed sig fast:-) Godt de små spidse tænder ikke er helt fremme endnu. Vera er ved at være godt træt af al den sne faktisk så træt, at hun er begyndt at demonstrere mod vinteren....hun er har smidt sit tøj rundt omkring i huset og er hoppet i sommertøjet! Nu krydser vi fingre for, at hun ikke tager skridtet fuldt ud og tager bikini på til udstilling i Nyborg i næste weekend. Det er hendes sidste udstilling i mellemklassen og hun skulle jo gerne se fin ud når vi skal have vores første hitlistepræmie:-)
01.02.10 Her går tingene stille og roligt. Vera er noget træt for tiden, hun vil simpelthen ikke med op om morgenen. Næ hun bliver liggende på skjoldet i sengen også selvom jeg går nedenunder. De sidste par dage har jeg hentet hende langt op af formiddagen og hun har ikke været helt tilfreds med at blive tvunget ud af fjerene:-) Igår var hun da heller ikke helt vild med ideen om, at vi skulle i skoven det krævede ret så store overtalelsesevner og creme de la creme guffer at få hende med ud i bilen, men da vi så først kom afsted, holdt hun en glædes koncert uden lige hele vejen og hyggede sig da også gevaldigt i skoven med alt den sne. Men hun blev nu hurtig klar til at tage hjem og var noget rap til at hoppe ind i bilen igen. Idag har vi ikke været på tur pga. al den sne, der er kommet igen, så vi har hygget herhjemme og det har Vera faktisk nydt. Hun har tumlet ude i haven i driverne og da hun skulle have sin frokost var det lige før hun ikke kunne vente, for jeg var nødt til lige at dække bord først- skulle jo lige fjerne al sneen så hendes mad ikke forsvandt;-) Nu ligger hun veltilfreds i sofaen og snorker igen....hmm måske hun lider af ungdomssløvsind :-)
31.01.10 Jeg vågnede imorges ved at der lød et bump. Da jeg fik åbnet mine øjne kunne jeg se Vera stod på gulvet for enden af sengen og så noget desorienteret og betuttet ud...Hun var trillet ud af sengen i søvne:-) Nårh, men hun kom op i sengen igen og sov lidt videre i mine arme. Total hygge elsker at ligge arm i arm med min lille pige og putte. Idag har der været DKK udstilling i Fredericia, men Vera var ikke tilmeldt, da hendes mor og far vidste de ville have lidt ondt i håret idag efter festen igår...så vi må vente med at få styret vores udstillings lyster til der er DBSK udstilling i Nyborg i februar. Men det har været en fantastisk dag for mange vi kender. Bla. fik Vanilla, Veras søster, sin første Excellent og blev placeret som nr. 2! Stort tillykke skal lyde herfra SÅDAN tøser:-) Også tillykke til de andre vi kender med de fine resultater:-)
30.01.10 Så er siden ved at være oppe og køre og klar til at blive vist frem:-) Idag er der ikke sket det helt vilde i Veras liv og det er hun vidst ikke helt tilfreds med... Men hvad hun ikke ved er, at vi skal i skoven om lidt og, at min far og Lisbeth kommer i aften for at passe hende. Det plejer hun at synes godt om, for de er ligeså tossede med hende som vi er:-) |